1. Gheeraert. Han er nævnt i 1445 og 1450 og var gift med Margriet Snoeyensdr. Dette par er aner i familien Snoey i Oudekerk.
2. Jacob. Han er nævnt i 1445 i Dordrecht.
3. Pieter.

1. Jan.
2. Hendrick.
3. NN ( datter), født i 1434 i Oudekerk. Hun var gift med Willem Jansz. van der Nesse.Han var byrådsmedlem i Oudeker i 1453-1476, 1482-1485 og 1492-1493, han døde før d. 12.01.1499 hvor hans søn Vincent overtager det land han ejede.
4. Lysbeth, født i 1438 i Oudekerk. Hun var gift med Boudijnsz. Han var byrådsmedlem i Oudekerk i 1453-1471/73 og politimester i 1474-1487/88. Deres søn Wouter Jansz. efterfølger ham.

1. Ave
2. Jan, Jan Jansz Besemer, er født ca. 1405 in Dordrecht.
   Han fik et barn:

1. Heynrick Jansz Besemer, født 1440 in Henrik Ido Ambacht, døde 1520.

1. Louris, han er stenhugger og var gift med Centgen Centendr., datter af Vincent Danië:llsz og Emmichje Dircks.
2. Tryntje, hun var gift med Gerrit Ariens Backer.

1. Louris.


2. NN. (datter), gift med Cent Gerritsz.
   Familien fik 4 børn:
   1. Jan.
   2. Cornelis.
   3. Huijch.
   4. Hendrick.
   Børnene solgte d. 5.02.1581 deres del af familiens gård, som de arvede fra Hendrick og Vincent Huygens, til Hillegont Cornelis Huygensdr.


3. NN. (datter), gift med Ingen Willem Ockersz.
   Familien fik 3 børn:
   1.Jannitge, hun var gift med Leendert Jacobsz.
   2. Maritge Ingensdrs.
   3. Leentge Ingensdrs
   Også disse børn solgte d. 5.02.1581 deres del af familiens gård, som de arvede fra Hendrick og Vincent Huygens, til Hillegont Cornelis Huygensdr.

Cornelis Huygensz er borgermester i Roterdam.

Han er søn af Huych Hendriksz. Besemer og Hillegont Ockersdr.

Han er nævnt som arving af hans bror Ocker i 1545 og døde d. 29.06.1567 i Rotterdam.

Han var gift med:

1. Sophia Daniels Coning, døde før 1532. Hun var datter af Daniel Ariensz og Adriaen Arentsdr.
2. Ariaentge Ewouts, født i 1508 og døde d. 12.11.1574 i Rotterdam.

Familien fik 3 børn:

Fra første ægteskab:

1. Maria, født i 1525
2. Bruyn, født i 1527 og gift med Maria Hermandsdr. van Kelst.
   Familien fik 3 børn:
1. Huyg.
2. Cornelis.
3. Maertens.

Fra andet ægteskab:


3. Hillegont, hun er født 24.07.1534 og døde 09.08.1607. Hun var gift med Adriaen Pietersz, som er forbundet med familien Walenburch genealogi.

Huych Hendriksz. var byrådsmedlem i Oudekerk 1500-1501 og 1507-1508.

Han er søn af Hendrick Pietersz og Neelken.

Han er nævnt som arving af Pieter Voppensz i 1497.

Huych døde muligvis i 1530 og var gift med Hillegont Ockersdr.

Familien fik 6 børn:

1. Cornelis.
2. Jan.
3. Hendrick. Er nævnt som skattebetaler i Oudekerk 1543-1561 for familiens gård.
4. Vincent, byrådsmedlem i Oudekerk i 1536 og 1555. Senere dokumenter fortæller os at Hendrick og Vincent begge havde den samme gård. De havde ingen børn.
5. Geertge, var gift med Willem Adriaensz. De solgte deres andel i gården d. 2.06.1586.
6. Ocker, fik d. 19.02.1543 en testamentarisk gave og døde før d. 29.01.1545.

Hendrick Pietersz. Besemer er født i 1432 i Oudekerk a/d Ijssel og døde før 1497, da hans søn er nævnt som arving af Pieter Voppensz.

Henrick er søn af Pieter Voppensz og Ave Besemer.

Han var gift med Neelken, nævnt som enke i 1504.

Familien ejede en gård i Oudekerk.

De fik en søn:

1. Huych.

Jan Besemer Pietersz er født i 1430 og døde før d. 17.06.1476, hvor hans søn Adriaen overtager hans land.

Jan er søn af Pieter Voppensz og Ave Besemer.

Han er byrådsmedlem i Oudekerk 1474-1476.

Familien fik 5 børn:

1. Adriaen. Politimester i Oudekerk 1502-1515. Han døde før d. 13.02.1518 hvor retten fik en ny ejer. Har var gift med Kateryn, som er enke på dette tidspunkt.
2. NN.
3. Jan.
4. Jacob,
5. Cornelis, døde før d. 6.02.1525. Han var gift med Katerijn som er nævnt som enek på dette tidspunkt. Cornelis er byrådsmedlem i Oudekerk 1514-1516 og 1521-1523.

Jan Jansz Besemer døde før 1543.

Jan Jansz er en søn af Jan Besemer Pietrsz.

Jan var gift med Anna Mathysdr. Hun var datter af Mathys Jacobsz og Maria Wilem Daensdr.

Jan var tømrer og byrådsmedlem i Oudekerk in 1492, 1519-1521, 1523 og 1525.

Familien fik 6 børn:

1. Hendrik, nævnt i 1543, døde før 1553.
2. Jan.
3. Neeltje, døde før 1583.
4. Mathys.
5. Merrichje, døde før 1566.
6. Leendert Jansz.. døde 1602/03, da hans søn Pieter tog over. Familien fik 5 børn.

Jan Jansz Besemer døde før d. 17.02.1561.

Jan er søn af Jan Jansz Besemer og Anna Mathysdr.

Han er nævnt in 1539 i en dom og idømt en bøde i 1542.

Familien fik 3 børn:

1. Leendert.
2. Maertge, døde d. 22.05.1618 Hun var gift med Cornelis Ariensz. Han var søn af Arien Arien Plonen og Trijntje Claesdr.
3. Pieter. døde før 1591.

.
1. Jan.
2. Anna, født in 1539 og døde før 27.01.1615.
3. Fop.
4. NN-datter, gift med Pieter NN.
5. Cornelis.

Jan Mathysz Besemer, født ca 1550, politichef in Oudekerk a/d IJssel 1568-1602 døde 1603?. Han var gift med Anna Cornelisdr, hun døde efter 1632.

Familien fik 5 børn:

1. Jannetje, født 1585 in Ouderkerk a/d IJssel, hun var gift in juli 1613 med Claes Pieters Noorman, født in Ooltgensplaat, politichef Ouderkerk a/d/ IJssel in 1635. Familien fik 12 bøn, in 1635 er 3 stadig i live: Jan, Anna og Sytgen.
2. Pieter
3. Jan, han er gift med Jannetgen Engels, de døde begge i august 1645.
4. Barbera, døde i 1640 i Capelle a/d/ IJssel og var gift med Joost Pieters Schaap, dødt i 1638.
5. Mathys, født in 1585 og døde i 1638 in Rotterdam. Han var gift 1e med trijntje Jacobsdr født 1602 in Rotterdam og døde in 1625.
   Gift 2e med Neeltje Adriaens, dødt in 1634,
   gift 3e med Elisabeth Jacobsdr Pieters.

1. Jan, født 1622, døde før 1648. Var gift med Ana Matte, Familiene fik 15 børn.
2. Daniel, døde in 1632, var gift in 1627 med Margaretha Bomtius.
3. Aeltgen.
4. Margartha, gift 1e med Leonard Spaen, døde in 1657, gift 2e in 1658 med Mr. Theodorus Pelt.
5. Cornelis
6. Abraham, gift 1e med Madeleen Halga de Riemer, født Delshaven og døde in 1637, gift 2e 1637 med Margrieta Adriaensdr Verhagen. De fik 5 børn tilsammen.
7. Isaack, født in 1617, sejlede til Madeira og sener til Indonesien.
8. Anna, gift 1e i 1635 med Jan Jacobsz Winter, 2e i 1643 med Paulus Huyskens van Dulken.
9. Johan, fø,dt in 1622, sejlede til Indonesien
10. Cornelis, by rådsmedlem in Schiedam. Han havde et våbenskild.

Fop Mathysz Besemer, sælger 17.07.1583 sin andel i en ejendom, gift med Neeltje Ariensdr, begge er dødt før 1614.

Familien fik 6 børn:

Cornelis Mathysz Besemer, er nævnt in 1567, gift med N.N.

Familien fik 2 børn:

1. Vincent døde 01.04.1640 in Ouderkerk a/d IJssel, og var gift med N.N
   Familien fik 2 børn:
   1. Cornelis,døde i 1663
   2. Jan døde in 1675, var gift med 1e Baertge Pietersdr og 2e med Merritge Willemsdr.
2. Fop, døde før 1607, var gift med Annitge Areinsdr
   Familien fik 2 børn:
   1. Cornelis, n%aelig;vnt in 1626.
   2. Neeltje, hun var gift med Gerrit Damen.

Leendert Jansz Besemer døde i November 1605 i Capelle a/d Ijssel.

Leendert er en søn af Jan Jansz Besemer.

Han var gift med Grietge Ariens Plonen. Han døde før 1592 da børnene sælger land.

Familien fik 3 børn:

1. Pleuntge, døde i 1636 Hun var gift med Arien Leendertz, som var tømrer. Han døde d. 19.11.1628 i Capelle a/d Ijssel. Han var en søn af Leendert Andriesz og Maerte Ariens.
2. Arien.
3. Aechtge, døde d. 5.06.1618 i Capelle a/d Ijssel.

Arien Leendertz Besemer døde d. 22.11.1629 i Capelle a/d IJssel.

Arien er søn af Leendert Jansz. Besemer og Grietge Ariens Plonen. Han var gift 1. med Maritge Jansdr, hun døde før 1604.

Familien fik 5 børn:

1. Jan, (kalder sig selv Bouman) født i 1594 i Capelle a/d IJssel, og døde der november 1625. Han giftede sig 1. med Ariantge Pietersdr og 2. med Neeltje Adriaensdr. Fra 1. ægteskab fik han en datter Ariantge som døde før 25.06.1635.
2. Grietge, født i 1596 og gift med Adriaen Cornelisz van den Hoogerwerf.
3. Neeltje, født i 1598 og døde før 1621.
4. Adraen, (kalder sig selv Besemer), født i 1601 og døde d. 11.02.1632. Han var gift med Maritge Adriaensdr.
5. Leendert, født i 1603 og døde før 1612.
   
   Han gifter sig 2. med Ariaentge Dircksdr, hun døde d. 3.09.1650.
   
   Familien fik 5 børn mere:
   
   
6. Neeltje, gift med Jan Cornelisz Borst.
7. Lenert, tømrer.
8. Maritge, gift med Adriaen Heymansz.
9. Claesge,
10. Dirck, døde før 1649.

Arien var tømrer og købte land af hans far i 1598. Han havde nogle testamenter m.h.t. hans 2 ægteskaber. Køber og sælger land.

Pleun Cornelisz Visscher er født ca. 1615 og døde d. 19.04.1692 i Schiedam.

Pleun er søn af Cornelis Pleunen, født ca. 1590, er i live i 1613 i Rotterdam, og døde mellem 25.05.1647 og 5.05.1651. Han var politimester i Kralingen.

Pleun var gift i 1639 i Schiedam med Claesge Ariensdr Besemer, født i 1612 i Capelle a/d Ijssel og døde d. 3.09.1663 i Schiedam. Hun var datter af Arien Leendertsz Besemer og Ariaentge Dircksdr. Pleun var laksefisker.

Familien fik 6 børn:

1. Maertge, døde mellem 12.05.1668 og 31.01.1677. Hun var gift med Philips Adolfsen.
   D. 12.05.1668 er Maertge sammen med sine brødre Arij og Cornelis og Adriana, involveret i bodelingen efter hendes onkel Leendert Ariens Besemer.
2. Arij.
3. Pleuntje, født i 1644 og døde d. 29.1.1681 i Schiedam. Hun var gift d.19.11.1666 i Schiedam med Jan Ariens de Jongh, født i Ketel og søn af Arien Jans de Jongh.
4. Cornelia, født d. 8.04.1647 og døde d. 24.07.1648 i Schiedam. Tilsynsbogen i Schiedam melder at hun blev anmeldt som savnet- hun blev fundet druknet.
5. Cornelis, født d. 25.12.1648 og døde efter 1692. Han var gift d. 12.11.1648 i Schiedam med Neeltje Symons van der Houwe, født i 1650 i Vlaardingen og døde efter 2.10.1693. Hun var datter af Symon Willemse van der Houwe. Familien fik 5 børn.
6. Adriana, født d. 5.08.1655 og døde d. 5.07.1727 i Schiedam. Hun var gift d. 4.06.1648 i Schiedam med Stoffel Leenderss, født d. 28.02.1655. Han var søn af Leendert Gerritsen.

Der er akter om huskøb og testamenter.

D. 25.04.1646 klage Pleun og andre, alle boende udenfor byen Schiedam til byrådet om de chikaner de får fra skrubbefiskerne, i deres fiske område.

D. 5.02.1649 erklærer Jacob Dircxsz, 41 år og Pleun Cornelisz, 35 år "at forleden søndag d. 31. januar, hustruen til Jacob Dircxsz, Bastiaentge Bastiaens, blev overfaldet af ene Gerrit Arijensz fra Vlaardingen, uforskammet fornærmet og blev slået med en stok på armen".

Arij Pleunen Besemer er født ca. 1640 og døde d. 24.09.1722 i Schiedam.

Arij er søn af Pleun Cornelisz Visscher og Claesge Ariensdr. Besemer.

Arij var gift d. 27.11.1666 i Schiedam med Jaepge Pleune, født d. 30.08.1645 i Schiedam og døde d. 14.03.1710 i Schieam. Hun var datter af Pleun Pietersz. Arij er laksefisker.

Familien fik 11 børn:

1. Cornelis, født d. 15.09.1667 og døde d. 13.03.1728 i Schiedam.
2. Jacob, født d. 15.01.1669 og døde d. 9.01.1740 i Schiedam. Han var gift d. 17.04.1702 i Schiedam med Maartje Jans Staat, født d. 27.05.1674 og døde d. 12.04.1721 i Schiedam. Hun var datter af Jan Pietersz Staat og Neeltje Dirks.
3. Petrus, født d. 2.03.1671 og døde d. 18.08.1671 i Schiedam.
4. Petrus, født d.30.08.1672 og døde d. 23.04.1673 i Schiedam.
5. Petrus, født d.23.04.1674 og døde d. 24.12.1680 i Schiedam.
6. Claas, døbt Nicolaus, født d. 8.03.1677 og døde d. 3.05.1756 i Schiedam. Han var gift d. 24.03.1704 i Schiedam med Aaltje Jans Staat, født d. 16.07.1677 og døde d.14.12.1828 i Schiedam. Hun var datter af Jan Pietersz Staat og Neeltje Dirks. Og således søster til Maartje som giftede sig med Jacob. Claas var skibstømrer.
7. Pleun, døbt Apollonius, født d. 30.03.1679 og døde d. 3.07.1737 i Schiedam. Han var gift d. 31.05.1711 i Schiedam med Jannetje Pieters Slavenburgh, født d. 13.06.1687 og døde d. 12.07.1736. Hun var datter af Pieter Jacobsz Slavenburgh og Jannetgen Aryendsdr, van Leeuwen. Pleun var også skibstømrer. Familien fik 9 børn.
8. Adriana, født d. 13.01.1681 og døde d.21.06.1727 i Schiedam. Hun var gift d. 14.12.1704 med Ary Gielen van der Graaf, han døde d. 25.02.1726.
9. Apolonia, født d. 10.08.1683 og døde før 31.07.1723.
10. Jan.
11. Cornelia, født d. 11.01.1686 og døde før 31.07.1723.

Lysnings dato 27.11.1666 er noteret i Register for ikke-reformerte giftede; en bryllupsdato er ikke til at finde. Var der problemer ved giftemålet? Arij er gammel-katolik mens Jaepge er reformert. Det vides ikke hvor stor hendes påvirkning har været da alle børn senere bliver reformert, mens de blev døbt katolsk.

Ary Bezemer er født d. 28.06.1783 i Schiedam og døde d. 27.11.1853 i Alphen a/d Rijn.

Ary er søn af Pieter Besemer og Pieternella Wuijster.

Han var gift d. 12.08.1813 i Amsterdam med Maria Elisabeth van Rooije, født d. 24.11.1787 i Voorburg og døde d. 29.03.1860 i Alphen a/d Rijn. Hun var datter af Baarend van Rooije en Jacomina van Lutsenburg.

Familien fik 11 børn:

1. Petronella Anna, født d. 24.05.1814 i Amsterdam og døde d. 11.04.1889 i Wijk bij Duurstede.
2. Bernardus Frederik, født d. 2.08.1815 og døde d. 17.09.1815 i Schiedam.
3. Pieter, født d. 29.09.1816 og døde d. 3.11.1816 i Schiedam.
4. Jacomina Bernardina, født d. 21.10.1817 I Schiedam og døde d. 13.11.1906 i Renkum.
5. Jeannette, født d. 31.03.1819 i Rotterdam og døde d. 12.07.1858 i Brussel.
6. Maria Adriana Elisabeth,født d. 23.06.1821 I Antwerpen og døde d. 17.05.1901 i Renkum.
7. Anna Jacoba, født d. 21.10.1822 og døde d.24.10.1823 i Antwerpen.
8. Frederica Theodora, født d. 21.10.1822 og døde d.30.10.1823 i Antwerpen.
9. Pieter Frederik, født d. 15.10.1825 i Antwerpen og døde ca. maj 1868.
10. Jacoba Frederika, født d. 6.05.1827 i Antwerpen og døde d. 3.05.1906 i Renkum.
11. Johannes Cornelis, født d. 5.07.1829 og døde d. 13.02.1831 i Delft.

Ary vælger lige som sin far for sømands livet.

Mellem 1791, hvor han som 8 årige kahytsvagt er samme med sin far, og 1832, året hvor han bliver udnævnt til Inspektør for udrustning, proviant, og beklædning ved Marine, strejfe han i forskellige funktioner ved marine og handelsflåden rund på verdenshavene.

Han rejser til Brazilien, Øst-Indie og Japan og bliver kald "den mest erfarne Schiedammer i østindiske sejlads".

Han er 12 da han i 1795 bliver kadet på det skib has far har kommandoet over.

Han bliver d. 4.10.1796 krigsfange i Saldanhabugten.

Efter sin frigivelse tjener han på forskellige skibe. Ambitiøs er han, da han 13.12.1799 ønsker at lave eksamen til
øjtnant men bliver afvist "ikke før juli måned i kommende år 1800 vil du have den forlangende alder"

22.08.1800 lige 17 år gammeltager han så eksamen som blev godkend. Syv dage sener står han igen under kommando af sin far på Maasnimph, hvor 10 dage senere kampen mod englændere finder sted.
Mellem 1801 og 1813 er han på Sibilla Antoinetta og på Revolutie.

30 år gammel gifter han sig i 1813 med Maria Elisabeth van Rooije.

De bor i Amsterdam hvor Petronella Anna bliver født. Da Ary i 1814 bliver kaptajn på handelsflåden flytter familien til Schiedam. Med skibet Atalanta rejser han til Lissabon og New York. Ary er lige blevet søløjtnant. Efter to år på handelsskibet vender han tilbage til marinen. Han søger nu at blive løjtnant-kaptajn. Det er dog ikke muligt men i samme brev bliver han udnævnt til Ridder i 4. klasse af den Militære Willemsorde.

Ary vil dog ikke acceptere afslaget og ønsker -orlov for at sejle på handelsskibe- som han fik godkendt. Han må ikke bære sin uniform længere. Orloven bliver forlænget til 1829.

Nu bor familien i Antwerpen. For den største reder i Antwerpen, N.J. de Cock, kommanderer Ary i denne tid: Fanny, Auguste og Vasco da Gama, den sidste blev bygget under tilsyn af hans fader. Han laver rejser til Brazilien, Øst-Indien og Japan.

At man som kaptajn i disse dage ikke alene skulle have forstand på sejlads, viser de instrukser Ary- som kaptajn på Auguste- i 1820 fik fra sin reder de Cock. Efter han fik at vide hvilke priser han præcis må betale for en ladning kaffe, lyder ordre videre:

I tilfælde at prisen udover vores forventning skulle være for høj i Batavia, og De ikke kan købe til vores limit, må De drøfte med Colville Jutting & Co, (de Cocks agenter i Batavia) eller andre om prisen på kaffe på kort sigt vil falde; i mellemtiden skal De sejle for Guvernement til Banca Amboina eller anden sted, men altid skal De stille spørgsmål om det giver udbytte. Er prisen for kaffe udover vore limit skal De forsøge at købe sukker til fire syv piasters p. picol: lykkes det ikke, skal De prøve at finde en god fragt til Europa, til Antwerpen, Holland eller Hamburg.

Det blev således op til kaptajnen hvad der skulle ske. Det var også nødvendigt for mulighed om at spørge om råd var der ikke på denne tid.

I 1830, ved den Belgiske opstand- træder Ary igen i marine tjeneste: han bliver 1. officer på fregatten Euridice.
Familien flytter til Delft.

Staten Nederland var i 1814 til en vis grad kunstig udvidet med Belgien. Regeringer ville have en stærk bastion mod Frankrig. De store forskelle mellem Nord -og Syd-Nederland kan kong Willem 1 dog ikke slå bro over. Der opstår en løsrivelsesbevægelse som resultere i en opstand. Den 4. oktober 1830 bliver det til en uafhængig Belgie, med en foreløbig regering. De nederlandske tropper trækker sig tilbage til citadellen i Maastricht, Venlo og Antwerpen.

Da belgierne overtræder en våbenstilstand i den sidste by, bliver byen beskudt den 27. oktober under den nederlandske kommandant Chasse, til stor forargelse af belgerne. Ary deltager og bliver 20. november Ridder i Orden af den Nederlandske Løve -på grund af ypperlig adfærd den 27. oktober i Antwerpen.

1.03.1831 får han kommandoen over korvetten Dolfijn hvorefter en måned sener forfremmelse til Sø-kaptajn finder sted.

I mellemtiden har Leopold I sat sig på tronen i Belgien. I juli/august angriber hollandske troppe landet. Den Tidags-feldtogt- som skulle have styrket Willem I- er i starten en succes men mislykkes da Frankrig hjælper Belgien. Også her er Ary aktiv og spiller en iøjenfaldende rolle. Han modtager et bevis til erindering, lavet- af materiale af artilleriet erobret i den Tidags-feldtogt på d. 8. august 1831.

1.10.1832, 49 år gammel, acceptere han udnævnelse til Inspektør af Udstyret, Levnedsmidler og Beklædning, hvormed han siger farvel til søen og begynder et minder opslidende liv på landet. Hans løn er da på Hfl. 3.600,00 om året, med et tillæg på Hfl. 600,00- til en kontorist, skrivemateriale o.s.v.

I årene som følger bor familien i Amsterdam og fra 1853 i Alphen a/d Rijn. Da er Ary allerede med pension siden 1850 og udnævnt til kontreadmiral titulær- med bemyndigelse om at bære aktivitets uniform hørende til rangen, han er da 67 år. Et halv år efter flytning til Alphen a/d Rijn dør han.

Maria Elisabeth van Rooije bliver alene med 5 ældre ugifte døtre og en søn, Pieter Frederik, som er begynd en levevej ved marinen.

At Ary har været en betydningsfuld person, er der ingen tvivl om. Specielt rejsen til Nagasaki er udførligt beskrevet i skibsjournalen.

På rigsmuseet Nederlands Scheepvaart Museum i Amsterdam hænger et maleri som viser Fanny på rejsen til Brazilien. Og på Maritiem Museum Prins Hendrik i Rotterdam hænger et maleri som viser Vasco da Gama i Nagasaki bugten i 1825.

Pieter Besemer er født d. 30.10.1747 i Schiedam og døde d. 19.10.1823 i Antwerpen (B)

Pieter er søn af Ary Jansz Besemer og Jannetje Prins.

Han var gift d. 21.08.1782 i Schiedam med Pieternella Wuijster, født d. 6.06.1756 og døde d. 6.01.1796 i Schiedam. Hun avar datter af Cornelis Wuijster og Jannetje Vermij.

Familien fik 6 børn:

1. Ary.
2. Jannetje, født d. 5.08.1785 og døde d. 8.10.1791 i Schiedam.
3. Cornelia, født d. 21.11.1788 og døde d. 4.07.1798 i Schiedam.
4. Jan, født d. 8.05.1790 i Schiedam og døde d. 7.01.1823 i Weltevreden (Java). Han var gift d. 8.02.1815 i Schiedam med Neeltje Caterina Lucas, født 16.08.1782 og døde d. 19.8.1852 i Schiedam. Hun var datter af Engelbertus Lucas og Caterina Prins. Jan var søløjtnant i 1. grad og chef officer på et handelsskib.
Familien fik 3 børn:

1. Pieter, født d. 29.01.1816 og døde d. 23.11.1822 i Schiedam.
2. Engelbertus, født 10.10.1818 og døde mellem 1831 og 1841.
3. Arinus Cornelis, født d. 5.02.1822 i Schiedam. Han var officer på handelsskibet Flevo i den indiske ocean 11.03.1841.
5. Jannetje, født d. 23.10.1792 i Schiedam og døde d. 28.06.1874 i Bodegraven.
6. Cornelis, født d. 1.08.1794 og døde d. 9.07.1859 i Schiedam. Han var gift d. 16.09.1829 med Margaretha Catharina Boufy, født d. 3.01.1788 og døde d. 15.04.1831 i Schiedam. Hun var datter af Gerard Boufy og Jacoba van Holst. Cornelis var overassistent på sekretariatet i Schiedam.

Pieter er ni år da han for første gang sejler med et handelsskib. Han bliver matros, styrmand og så kaptajn (lige som sin svigerfar Cornelis Wuijster).

Han begynder på hvaljagt og indtil 1795 laver han ca. 20 rejser til Grønland, oftest som kommandør. Fra en 7 tal af disse rejser, 3 med hvaljagtskib Schiedam og 4 med hvaljagtskib Onverwagt, er logbøgerne bevaret.

Normal afsejlede man i april til Grønland. Så afsejler i denne måned i 1789 Pieter som kommandør på Schiedam fra havnen i Schiedam til Grønland. Halvvejs maj måned er skibet omringet af is, som er så stærk at skibet bliver holdt fast.
Først hval fanges på 78 nordrebreddegrad. En anden hval er svært at fange: 4 harpuns bliver der skut i dyret som til gengæld vædre en slup, besætning bliver reddet.

Pieter noterer ned at der findes ca.120 skibe i området, bl. a. tyske og engelske.

D. 31.05.1789 er skibet totalt lukket ind i isen. Røret bliver hægtet af og proviant sættes på dækket. Trykket af isen er så stor at skibet bliver løftet 5 fod-1,5mtr.- op. Skibet bliver nærmest kvast, så man skynder sig at flytte proviant, slupper etc. over på isen. Teltet som besætning havde rejst 2 juni må tages ned på grund af isens virke. I det fjerne kan de se andre skibe men de er umuligt til at nå. Træet fra skibet bruges til bålet. Man kan ikke andet end at håbe på redning. Den 8 juni er der en tyk tåge som gøre stilheden og ensomheden endnu værre. Skibsbrudene går i slupper og sejler langs isens kant mod de skibe de havde set før. Kælve og larmen fra isen gør dog at de må trække bådene op på isen igen. Først om middagen dagen efter forsvinder tågen og ser de et skib længere ud.

Deres nødsignal bliver set og besvaret, men først dagen efter bliver de reddet. Det viser sig at andre skibe også er gået under. 26.06.1789 ankommer Pieter i Schiedam.

Trods skibsbruden har ejerne af skibet, Heeren Eduard Jacob Penning en Comp. tilstrækkelig tillid i Pieter, så de giver ham Onverwagt, hvormed han indtil 1794 laver 4 rejser.

Han tager sin søn Ary, 8 år gammel i 1791, med på disse rejser som kahytsvagt.

På rejserne i 1791 og 1792 kommer der så mange skader på skibet at Pieter finder det nødvendigt at lave en notar akt med 10 af besætningsmedlemmer, hvori de under ed forklare de vanskelige omstændigheder de har arbejdet under. Skade på skib og værktøj er de ikke skyld i, forsømmelse eller uagtsomhed, men ”alene af udefra kommende omstændigheder. Logbogen og notar akt angiver tydelig at det på denne tid var et hård sømandsliv og for hvalfangst ekstra ubehagelig med hensyn til vind, vejr og temperatur.

Skibene Schiedam og Onverwagt må havde været tremastet træskibe fra 30 til 50 meter lang og 7 til 9 meter bred.

Pieter har hele tiden ca. 50 mennesker ombord, bl. a. styrmand, bådsmand, matroser også spækskærer, harpunere, en tømmer, en bøtker, en ankermand og en sejlmager.

Den egentlige fangst blev på denne tid udført fra fire til syv sluppen, (Onverwacht havde syv). De var ca. 6 meter lang og kunne besættes med 5 roere og en styrmand/harpuner.

Den sidste skulle, foran stående i sluppen, kaste den ca. to meter lange håndharpun, på kort afstand, i den opdykkende hval. Harpunen bestod af en 60 til 90 cm lang jernspyd med modhager med en ca. 1,5 meter lang træ skaft samt en line som var bundet til sluppen. Spydet blev tilbage i hvalen og skaftet knækkede af. Herefter blev hvalen udmattet og dræbt med en lanse. Man fangede som regel 5 til 12 hvaler på en rejse.

Pieter må i 1792 med 7 hvaler på 14 dage ikke klage.

Spækket blev taget med i tønder. I den 17. og 18. århundrede blev næste det hele af West-Europa forsynet af hollændere med tran og barde (hvalfiskeben). Tran til medicin og smørmiddel og barde for teknisk anvendelse.

Da i 1795 Willem V emigrere til England og Nederland er kommet onder fransk indflydelse indtræder Pieter i militærtjeneste som Sø-løjtnant.

Det er muligt at han, lige som sin bror Ary, havde nogen sympati for det nye regime. Han føre kommandoen over brik de Vlieg med sønnen Ary som kadet. Det var en vanskelig position Ary befandt sig i i disse år. Egentlig skulle franksmænd ses som fjende, og var man tæt forbunden med englændere, men -pludselig var venner fjender og fjender venner. En tydelig eksempel er ekspeditionen i 1796 til Kap det Gode Håb (S.Afrika) sam-men med franske skibe, som skulle tilstøde i Saldanhabugten.
Herefter ville man bortjage englændere fra Øst-Indien. Det sidste skete slet ikke.

Eskadren (9 skibe, 240 kanoner, 1972 besætningsmedlemmer) afrejse d. 23.02.1796.
Korvet de Havik deltager. Her føre Pieter kommandoen og søn Ary er atter kadet.

Hele eskadre er under kommando af Admiral Engelbertus Lucas. Pieter og Engelbertus må har kendt hinanden godt, de boede tæt ved hinanden i Schiedam og er gennem familien Prins beslægtet. Mange år senere skal sønnen Jan gifte sig med Engelbertus datter.

Med Lucas fader havde Pieter sejlet som matros til Grønland!

Lucas viser sig dog ikke som den bedste leder. Der blev spild tid så englændere var advaret før de hollandske skibe ankommer til Saldanhabugten(ca. 100 km fra Kapen). Trods oplysninger om at englænder havde erobret Kap og en hær af 1400 englænder nærmede sig bugten tager Lucas ingen forholdsregler. Da d. 16. august engelske skibe lukker indsejlningen til bugten er den hollandske eskadre fanget.

Beslutning til at overgive sig er nu uafvendelig. Officererne bliver i december 1796 ført til Kap og senere via England tilbage til Nederland. På vej hjem havner skibet - hvorpå Pieter befinder sig som krigsfange - i en kæmpe storm. Den unge uerfarne engelske løjtnant James Brisbane, kalder til sidst på hjælp af den meget ældre hollandske sømand. Hans afgørende optræden betyder redning af skibet. Krigsfangeskabet vare 10 måneder.

I Holland bliver han frikendt af Sø-Krigsrådet, ligesom de andre officerer. Admiral Lucas få det fulde ansvar for fiaskoen. Lucas kan ikke forsvar sig da han er dødt d. 21.06.1797 i Schiedam. Har de vidnede officerer brugt denne omstændighed til at pådutte admiralen al skyld?

Pieter fører nu kommando på Maasnimph. Opgave: Beskyt indsejling af Maas mod englænderne. d. 18. august 1800 bliver skibet pludselig overfaldet af en engelsk barkas og to slupper, total ca. 125 mænd stærk. Der opstår en kamp, her viser Pieter, lige som sin far Ary, sine usædvanlige styrke. Med hånden kaster han 75 pund vejende jernblokker ballast i de fjentlige slupper. Englænder flygter til havs og på Maasnimph er der kun 1 døde.

I 1801 finder vi far og søn på Sibilla Antoinetta, faderen som kommandant og sønnen som søløjtnant.

Efter Pieter i 1804 er blevet søløjtnant af 1. rang, tager han i 1805 sin afsked.

I mellemtiden er i 1796 hans hustru Pieternella og i 1798 sin datter Cornelia døde. Muligt har han fra 1805 sørget for 13 årige Jannetje og yngste søn Cornelis som da er 1 år.

Sønnen Jan bliver kadet dette år Hellevoetsluis.

Åre senere- mellem 1816 og 1819 finder vi Pieter tilbage som kaptajn på et handelsskib.

Ikke tyngde af sømandslivet, men formaliteterne i havnene, er årsag til at han opgiver sin funktion som kaptajn. Han er da 72 år. Men havet trækker i ham, og han prøver at få søn Ary til at mønstre ham som styrmand. Det nægter han dog at gøre og rederiet gør det også.

Pieter bliver nu belastet med tilsynet på byggeriet af Vasco da Gama hvorpå Ary i 1823 bliver kaptajn.

Kort efter fuldførelse af skibet dør han hjemme hos sin søn i Antwerpen.

Selv om Pieters egenskaber i det 19 århundrede blev beskrevet med pathos, kan vi af det faktum at han var velset af både fjender og venner aflede at han var en venlig, hård arbejdende, faderlig person med hjertet for sine underordnede.

Hans legemskraft, arvet fra sin far, må havde været legendarisk.

Det er sket at han simpel tog fordrukne søfolk i kraven og førte dem derhen hvor de skulle.

I 1796 genere en løjtnant en lille skibsskriver med at han skal løftes op for at kunne kikke ud over forskansningen. Pieter hører dette. Han griber løjtnanten i kraven og holder ham uden for skibet over vandet med ordene, Så skulle jeg gøre det på denne måde.

Fakta at han til sin 72 år er kaptajn, og herefter vil være styrmand, siger alt om hans kraft og vitalitet.

Ary Jansz var født d. 20.11.1712 i Schiedam og døde d. 2.06.1788 i Schiedam.

Ary Jansz er søn af Jan Arents Besemer og Maertje Arents van der Vlies.

Ary gifter sig 1. d. 12.12.1738 med Jannetje van de Velden som døde d. 5.10.1744. Hun var datter af Claas van der Velden.

Ary er laksefisker og styrmand på en fiskebåd.

I første ægteskab fik han 3 børn:

1. Maartje, døbt d. 27.09.1739 og døde d. 29.12.1791 i Schiedam. Hun var gift d. 9.05.1762 med Elias van Catwijk, født d. 5.10.1738 og døde d. 11.11.1780 i Schiedam. Han var søn af Dirk van Catwijk og Clasijntje Scheurkogel.
2. Martijntie, døbt d. 2.04.1741 og døde d. 17.07.1790 i Schiedam. Hun var gift d. 26.12.1778 med Reinier van Os, født ca. 1725 og døde d. 22.09.1790 i Schieam. Han var søn af Jan van Os og Geertje van der Meer.
3. Jan, døbt d. 23.06.1743 og døde d. 18.11.1830 i Schiedam. Han var gift d. 20.04.1767 med Anna Brandenburg, født d. 13.03.1740 og døde d. 13.03.1813 i Schiedam. Hun var datter af Otte Brandenburg og Maria Smeed.
   
   Ary gifter sig 2. d. 7.06.1745 med Jannetje Prins, født d. 29.03.1716 og døde d. 25.10.1758. Hun var datter af Ary Prins og Caatje Richters.
   
   Familien fik 7 børn mere:
   
   
4. Ary, døbt d. 8.04.1746 og døde d. 15.09.1801 i Schiedam. Han var gift d. 26.04.1772 med Dirkje Sagweyn, født d. 27.05.1741 i Krimpen a/d Lek og døde før 22.07.1801. Hun var datter af Jan Sagweyn og Arriaantje de Graaf. Ary var stedfortrædende politichef. Familien fik 2 børn.
5. Pieter.
6. Willem, døbt d. 28.11.1749 og døde d. 9.12.1817 i Schiedam. Han var gift d. 21.04.1776 med Aaaltje van Boles, født d. 28.08.1746 og døde d. 13.11.1819 i Schiedam. Hun var datter af Cornelis van Boles og Willemijntje Schouten. Familien fik en søn.
7. Caatje, døbt d. 19.03.1752 og døde d. 23.08.1826 i Schiedam. Hun var gift d. 30.07.1814 med Johannes Wagner, født ca. 1750 i Laufdorff (D) og døde d. 4.09.1822 i Schiedam. Han var søn af Johan Jurren Wagner og Elisabeth Wismer.
8. Jannetje, døbt d. 22.03.1754 og døde d. 27.08.1788 i Schiedam. Hun var gift d. 10.11.1776 med Gerrit Bronkhorst, født i Oosterwijk og døde d. 11.12.1795 i Schiedam.
9. Elisabeth, døbt d. 18.08.1756 og døde d. 12.05.1757 i Schiedam.
10. Klaas, døbt d. 20.10.1758 og døde d. 9.04.1760 i Schiedam.
    
    Han var gift 3. d. 14.10.1759 i Vlaardingen med Caatje van der Baan, født d. 8.08.1728 i Vlaardingen og døde d. 16.12.1795 i Schiedam. Hun var datter af Pieter van der Baan og Cornelia Venebos.
    
    Familien fik 5 børn mere:
    
    
11. Kornelia, døbt d. 15.08.1760 og døde d. 26.03.1796 i Schiedam. Hun var gift d.30.06.1782 med Cornelis Ravesteyn, født i Delft og døde d. 23.10.1802 i Schiedam.
12. Klaas, døbt d. 7.06.1762 og døde d. 18.08.1762 i Schiedam.
13. Aariaantje, døbt d. 2.10.1763 i Schiedam og døde d. 9.10.1836 i Utrecht. Hun var gift 21.10.1792 i Haag med Christiaan Diederik Feering, født ca. 1747 i Osnabrück (D) og døde d. 28.06.1805 i Haag. Han var barejer af St. Jorisdoelen i Schiedam. Aariaantje var symor på vajsenhuset i Vlaardingen.
14. Clasijntje, døbt d. 1.02.1765 og døde d. 19.12.1811 i Schiedam. Hun var gift d. 15.08.1790 med Cornelis van Vooren, født d. 26.10.1766 og døde d. 29.11.1811 i Schiedam. Han var søn af Dirk van Vooren og Lijntje Noordzij.
15. Pieternelletje, døbt d. 23.10.1768 i Schiedam og døde in 1790.

Ary Jansz er nævnt i adskillige dokumenter som laksefisker. Sammen med sin far hører han til klagere over en fiskeformand i 1748 og over dem som fisker med drivnet in 1752. Han er også styrmand på en fiske båd, lige som sin nevø Jan Jacobse Besemer. En gang bliver han nævnt som styrmand og bogholder på en fiske båd Det sidste først d. 22.10.1780 da han er næste 68 år gammel. Han må have været en stor og utrolig stærk mand. Også han spiller en rolle i fiskegilde: d. 4.01.1745 står han samme med sin far til at nominere sig til formand af gildet, men det bliver hans far. Det følgende år d. 21.11.1746 er der igen 2 men det bliver Ary. Allerede d. 3.12.1746 samme med en anden gildeformand prøver de at indføre begrænsninger til at nye fiskere der vil bosætte sig i Schiedam, men det bliver ikke til noget. D. 6.02.1747 blev det vedtaget at fisket laks mellem 4 og 5 om morgen bliver solgt på fiskeauktion, dette bliver bekendtgjort af en vægter aften før Kl. 7.

Søndagshvilen går her før økonomiske interesser.

Ved siden af de overnævnte opgaver er det nødvendigt med ekstra fortjeneste, så d. 23.12.1743 få en gruppe på 23 personer lov til at sælge kaffe og te. Bland dem er Ary Besemer.

Efter giftemålet af næste 6 år er Ary i oktober 1744 enkemand med 3 unge børn. Det er da også forståeligt at han 8 måneder sener på ny gifter sig, nu med Jannetje Prins. Han har udnævnt Johannis Le Roij, medisk læge, og onkel Claas Arents Besemer som tilsynsværge over sine børn. Nogle måneder inden brylluppet d. 10.04.1745 klager han til øvrigheden over at Jacomijntje Kleijn prøver at presse penge af ham i en sag som han slet ikke har noget med at gøre, nemlig at Jacomijntje skulle være gjort gravid af Ary!

Ary viser nu en notarielle akt hvor 6 personer skriver at Ary ikke har noget med det at gøre samt at han aldrig har været i hendes hus.

Det er forståeligt at Ary lige før sin 2 ægteskab vil stoppe eventuelle snik snak.

Ægteskabet med Jannetje Prins giver ham 7 børn mere. 5 dage efter den yngste, Klaas, døbt d. 20.10.1758, døde Jannetje i barselsengen.

Ary er på ny enkemand og nu med 9 børn, den ældste er 19 år. Et år efter gifter han sig med den 16 år yngre Caatje van der Baan (31år), som omgående skal sørge for 9 børn, samt at hun i de følgende år selv bliver mor til 4 døtre og en søn. Den ældste datter, Maartje, er næste 30, når den yngste, Pieternelletje, bliver født. Caatje må ikke har haft det nemt.

Jan Arents Besemer var muligvis født ca. 1685 og døde d. 9.06.1749 i Schiedam.

Jan Arents er søn af Arij Pleune Besemer og Jaepge Pleunen.

Han var gift d.16.05.1712 i Schiedam med Maertje Arents van der Vlies, født d.29.05.1691 i Schiedam og døde d. 4.03.1766 i Schiedam. Hun var datter af Ary Jacobs van der Vlies og Lena Pieters.

Fødedatum af Jan er svært at definiere da der hverken findes dåbsakter eller andet hvorind hans alder bliver beskrevet. At han dog er en af børnene af Arij Pleune Besemer og Jaepge Pleune er dog sikker, da han ved hans bryllup bliver assisteret af sin bror Claas Arents Besemer. Han bliver d. 27.11.1708 med navn nævnt i forældrenes testamente og som vidner til hans børns dåb finder vi mange familiemedlemmer. Dog er det tydeligste bevis at Claas Arents Besemer i 1723 sælges faderens hus hvor hele familien, inklusiv Jan, bliver nævnt ved navn.

Jan Arents er laksefisker, og har sammenarbejdet med sin far og brødre Cornelis og Jacob og senere med sine egne sønner. Han er i 1738 medlejer af et fiskeområde.

Jan bliver en par gange valgt til formand af fiskergildet.

18.09.1745 laves der testamente hvor Jan og Maertje nævne hinanden som arving. De forpligter hinanden at sørge godt for de minderårige børn, til hver er fem og tyve eller er gift forinden. Af de 8 stadig levende børn er Ary, Jacomijntje, Jaapje og Leendert gift.

6 børn dør meget ung. Også i denne familie, ligesom ved fader Arij Pleune, er den stædighed med at bruge navnet Pieter iøjnefaldende.

Familien fik 14 børn:

1. Ary, Han er farfar til Ary Bezemer, kaptajn på „Vasco da Gama„ på besøg i Nagasaki. (en side ane, men bestemt værd at læse)
2. Pieter, født d. 8.04.1714 og døde før d. 22.07.1722.
3. Jacomijntje, født d. 28.08.1715og døde mellem 1775 og 1783 i Schiedam.
4. Jaapje, født d. 1.01.1718 og døde d. 21.11.1799.
5. Leendert.
6. Neeltje, født d. 4.05.1721 og døde d. 16.06.1721.
7. Pieter, født d. 22.07.122 og døde d. 9.08.1722.
8. Pieter, født d. 25.06.1724 og døde d. 27.07.1724.
9. Pieter, født d. 17.06.1725 og døde d. 25.01.1780.
10. Neeltje, født d. 30.04.1727 og døde d. 27.06.1727.
11. Jannetje, født d. 18.06.1728 og døde d. 15.07.1764.
12. Hillegond, født d. 12.03.1730 og døde d. 4.03.1813.
13. Cornelis, født d. 28.10.1731 og døde d. 20.09.1733.
14. Neeltje, født d. 25.06.1743 og døde før 6.01.1771.

Leendert Janse Besemer var født d. 22.12.1719 i Schiedam og døde d.13.05.1791 i Schiedam.

Leendert var søn af Jan Arents Besemer og Maertje Arents van der Vlies.

Han var gift d. 12.05.1745 i Schiedam med Trijntje Bosselaar, født d. 16.07.1717 i Schiedam og døde d. 12.05.1777 i Schiedam. Hun var datter af Ary Bosselaar og Lena Maartensse van Wiering.

Leendert er laksefisker. 10.10.1750 skriver Leendert og Trijntje testamente hvori de forpligter sig at børnene skal lære at læse og skrive og at de skal vælge et job de kan leve af.

Døtrene Lena og Ariaantje gifter sig begge med en sømand. Ariaantje må vær døde i slutning af 1797 da Vejsenhusregisteret oplyse at 6.12.1797 hendes søn Ary er optaget. Han er født d. 15.07.1794, da faderen Pieter allerede er dødt i 1796, må Ariaantje være dødt kort forinden.

Familien fik 6 børn:

1. Jan, født d. 9.03.1746 og døde d. 1.05.1810 i Schiedam.
2. Lena, født d. 23.08.1748 og døde d. 19.10.1818 i Schiedam.
3. Ary, født d. 5.03.1751 og døde d. 12.06.1755 i Schiedam.
4. Ariaantje, født d. 28.04.1754 og døde d. ?.?.1797 i Schiedam.
5. Ary.
6. Willem, fædt d. 17.06.1761 og døde før 14.08.1829 i Schiedam.

Klaas E. Groeneveldvar født d. 5.03.1744 og døde d. 27.01.1795.

Klaas var d. 4.07.1769 gift med Albertje Luikens født d. 14.05.1752 og døde d. 4.04.1814.

Feiko Reemt Folkers var født d. 8.01.1793 og døde d. 22.12.1861.

Feiko Reemt var gift d. 15.05.1815 med Albertje Groeneveld, født d. 10.08.1793 og døde d. 10.09.1857. Hun var datter af Klaas E. Groeneveld og Alberte Luikens.

Arij Besemer Leendertz var født d. 27.03.1757 og døde d. 19.01.1808 i Schiedam.

Arij var søn af Leendert Janse Besemer og Trijntje Bosselaar.

Han var gift d. 1.06.1780i Schiedam med Johanna Wouterlood, født d. 9.09.1759 i Schiedam og døde d. 3.06.1800 i Schiedam. Hun var datter af Gijsbert Wouterlood og Kaatje Valee. Han var gift 2. d. 17.01.1802 i Schiedam med Josine Kamer, født d. 8.05.1763 i Rotterdam og døde d. 18.04.1811 i Schiedam. Hun var datter af Henrik Kamer og Wilhelmina van de Berg.

Med hensyn til Arij havde hans forældre opfyld nogle testamenterede krav ved at lære Arij at skrive så han kunne blive bådsmand på byens kran.

Ligesom mange andre på den tid søger Johanna Wouterlood tilladelse til inden for denne by salg af kaffe, te, tobak og salt og sæbe. Datteren Kaatje følger senere i samme spor.

Da Johannes bliver født d. 3.06.1800, dør Johanna samme dag. Dåbsbogen beretter dette dødsfald 10 dage efter ved dåben af drengen, som selv døde to måneder senere.

Der fødes to børn mere, men Trijntje dør halvanden måned efter fødselen.

Familien fik 10 børn total:

I første ægteskab:

1. Leendert, født d. 15.07.1781 i Schiedam og døde d. 7.09.1830 i Schiedam.
2. Gijsbert, født d. 15.02.1784 i Schiedam og døde d. 13.08.1838 i Schiedam.
3. Arij, født d. 26.02.1786 i Schieam og døde d. 19.06.1857 i Schiedam.
4. Kaatje, født d. 8.03.1789 i Schiedam og døde d. 27.06.1856 i Schiedam.
5. Jan, født d. 5.08.1791 i Schiedam og døde d.25.06.1795 i Schiedam.
6. Maria, født d. 25.08.1793 i Schiedam og døde d. 21.09.1793 i Schiedam.
7. Jan.
8. Johannes, født d. 3.06.1800 i Schiedam og døde d. 17.08.1800 i Schiedam.
   
   I andet ægteskab:
   
   
9. Hendrik, født d. 19.07.1802 i Schiedam og døde d. 9.08.1828 i Schiedam.
10. Trijnte, født d. 7.05.1804 i Schiedam og døde d. 15.06.1804 i Schiedam.

Goslik Minnema Stellingwerff var født d. 30.12.1824 i Sneek og døde d. ?.01.1894 i Balk.

Goslik var gift med Tette Bakker, mere ved vi ikke.

Sneek er en historisk by fra omkring 1100 som Ter Snake i midten af den på dette tidspunkt Middelzee. I 1300 tallet landsbyen havde en meget vigtigt regionale funktion som port og snart efter byen var inden for murene og havde mange kanaler.

I 17. og 18. år hundrede blev landsbyen til en rigtig by. Som by skulle der være et hotel og det blev bygget i 1830.

Efter forskellige ejere overtog Goslik i 1867 hotellet.

Det ser ud til at han var en fremragende personlighed. Hans portræt hænger stadig over kaminen i Hotel De Wijnberg, Markstraat 23, i Sneek.

Reemt Feiko Folkers var født d. 21.07.1818 og døde d. 12.09.1871.

Feiko var søn af Feiko Reemt Folkers og Albertje Groeneveld.

Gerardus Johannes Otten, døde i 1856.

Han var gift med Juliana Christine Beckers.

Daniel Johannes Jacobus Bolten var født d. 13.12.1819 i Haag og døde d. 14.07.1867i Haag.

Daniel var søn af Jan Bolten, født i 1740 og ? Fondurie?

Daniel var gift med Hendrika Louise Overdijk, født d. 14.04.1816 og døde d. 28.01.1856.

Familien fik 2 børn:

1. Daniel Martinus Hendrikus
2. Hendrik Gerard Coenraad.

Jan Bes(z)emer var født d. 1.06.1796 Schiedam og døde d. 3.12.1861 i Schiedam.

Jan er søn af Arij Besemer Leendtz, og Johanna Wouterlood.

Han var gift d. 24.12.1820 i Schiedam med Maartje Felix, født d. 23.06.1800 i Rotterdam og døde d. 16.06.1852 i Schiedam. Hun var datter af Hugo Felix og Lena van Leeuwen.

Han gifter sig 2. gang d. 20.07.1853 i Schiedam med søsteren Francina Elisabeth Felix, født d. 13.11.1805i Rotterdam og døde d. 29.09.1887 i Schiedam.

Jan var 4 år da hans moder døde. 2 år sener giftede hans far sig med Josina Kamen. Da hans far også døde i 1808 blev Jan 2 uge sener d. 2.02.1808 overdraget det protestantiske vajsenhus. Hans brøder Leendert og Arij og søster Kaatje bo stadig hjemme, lige-som hans halvbror, 4 årige Hendrik. Muligvis er forholdet mellem den nu 11 årige Jan og hans sted moder ikke så godt, så derfor besluttes det at han skal være på vajsenhuset.

Vajsenhusets beboerliste af 17.01.1814 står: af egen ønske herom frigives Jan for at deltage i landmilitsen. Man antager at han gør dette efter hans bror Arij 4 måneder tidligere har gjort det samme. Han har nok også set det som en mulighed for at komme væk fra vajsenhuset. Tre år efter er han vidner ved hans bror Arijs bryllup, han er da stadig soldat.

Certifikatet Nationale Militi har som hans signalement:

Højde: 1 el 6 palm 1 duim 9 streep (=ca 162 cm)

Ansigt: oval

Pande: rund

Øjne: blå

Næse og mund: normal

Hage: rund

Hår og øjenbryn: blond

Han har et synligt mærke på hans hoved.

Mellem 1817 og 1820 - året for hans bryllup med Maartje Felix , bliver han blikkenslagersvend til resten af hans liv.

Maartje Felix som boede i Schiedam hus hushjælp, har ikke kendt sin far så godt: i 1810 er han rejst og har siden ikke hørt fra ham, hverken levende eller dødt.

Jan og Maartje bor på Broersveld i Schiedam hvor de første børn er født, men fra 1826 boede de på Korte Achterweg. Senere kommer også Maartjes yngre søster, Francina Elisabeth at bo hos dem. Et år efter Maartjes dødt, gifter Jan sig med hende.

Hans brødre Gijsbert og Arij, og halvbror Hendrik følger ham adskillige gange, når han mellem 1821 og 1843 skal 10 gange den korte afstand fra hus til rådhuset for at melde fødselen af et barn.

Der skal arbejdes hård og lang for at kunne ernære den store familie; så længe at Jan kun så sine børn om søndagen. Efter morgenmaden, skulle disse tage opstilling på række, den ældste først og en for en stå foran deres fader. Så fortalte mor Maartje hvad de hver især havde lavet i den forgangene uge, og alt efter hvad de havde lavet, fik de en overhaling eller en god gang klø. Herefter gik den samlede familie til kirken.

Datter Anna bor en tid i Voorschoten, men efter dødsfald af hendes tante/stedmor, kom hun tilbage til familien og døde der.

Lena Maria bor længe hos forældrene. Hun har en lammet venstra arm og er som barn svagelig. Efter dødsfald af hendes tante/stedmor bor hun på Nieuwstraat og er butiksindehaver. En famili medlem har fortalt om sin olde-tante:

Tante Leentje var en meget modig gamle dame. Hun boede i Schiedam og da jeg var 12 eller 13 ville jeg besøge hende Min far kunne heller ikke huske hendes adresse men sagde at når vi kom til Schiedam, skulle vi bare spørge den første vi mødte, og dette var rigtigt. Tante Leentje var meget kendt og nok den ældste i byen. Hvert år kom borgmester selv for at ønske hende tillykke på fødselsdagen, og gaden var pyntet. Hun var halv lam, men med en hånd kun hun lave meget, komisk at tænke på at hun strikkede! Der blev sat en strikkepind fast i tøjet, og så kunne hun godt strikke.

Hun fortalte os at hun en nat var faldet ud af sengen, hvor hun hver aften, ved hjælp af naboerne blev hjulpet op i. Jeg spurgte forskrækket hvad hun så gjorte, hun sagde: blev liggende til om morgen hvor hjælpen kom. Jeg var meget forskrækket, men så sagde hun: Ak ja, men jeg tænkte på at soldaterne i skyttegravene havde det værre.

Første ægtskab gaf 10 børn:

1. Anna, født d. 25.05.1821 og døde d. 8.03.1891 i Schiedam.
2. Hugo, født 12.01.1823 og døde d. 10.06.1870 i Dordrecht.
3. Arij, født d. 11.05.1825 og døde d. 15.04.1902 i Schiedam.
4. Lena Maria, født d. 30.04.1827 og døde d. 8.08.1833 i Schiedam.
5. Jan, født d. 2.07.1829 og døde d. 20.01.1887 i Rotterdam.
6. Frans.
7. Lena Maria, født d. 27.05.1834 og døde d. 28.01.1917 i Schiedam.
8. Catharina, født d. 26.02.1837 og døde d. 21.04.1902 i Schiedam.
9. Gerrit, født d. 20.09.1840 og døde d. 7.10.1842 i Schiedam.
10. Gerrit Felix, født d. 27.10.1843 og døde d. 6.02.1910 i Rotterdam.

Karel Willem Leonard Hauff var født d. 14.12.1843 i Groningen og døde d. 9.05.1877 i Harderwijk.

Karel var søn af Wilhelm Gotlieb Hauf, døde i 1869 og Maria Catharina Meijer døde i 1869.

Han var gift d. 10.01.1871 i Harderwijk med Adriana Bijvoet, født d. 10.02.1845 i Harderwijk og døde d. 18.11.1922 i Wageningen. Hun var datter af Pieter Bijvoet, født d. 24.03.1821 i Harderwijk og Fennetje Rikkers født i 1823.

Familien fik en datter:

Albertus Reemt Folkers var født d. 6.01.1846 i Winschoten og døde d. 26.01.1922 in Balk.

Albertus var søn af Reemt Feiko Folkers.

Han var gift d. 7.09.1876 med Tette Stellingwerff, født d. 11.01.1852 i Groningen og døde d. 23.12.1888 i Balk. Hun var datter af Goslink Minnema Stellingwerff og Tette Bakker.

Familien fik en datter:

Daniel Martinus Hendrikus Bolten var født d. 21.04.1841 i Haag og døde d. 11.05.1917 i Haag.

Daniel var søn af Daniel Johannes Jacobus Bolten og Henrika Louise Overdijk.

Han var gift d. 4.05.1870 i Haag med Adriana Frederica Otten, født d. 23.02.1843 i Elshout og døde d. 16.04.1921 i Haag. Hun var datter af Gerardus Johannes Otten og Juliana Christina Beckers.

Daniel var musiker og fik undervisning af Duckler fra det senere Royal Military orkester.

Han var fra 1.05.1869 til 1.12.1870 kornet blæser ved hæren, hvor har var indtil 31.03.1876.

Fra d. 1.01.1878 var han 2. dirigent og kornet blæser med en årsindtægt af 120 gylden, og således den best betalte musiker.

Fra d. 1.01.18?? var han 1. dirigent med en årsindtægt af 600 gylden.

29.10.1894 ved Kongelig dekret nr. 34 fik han den militære æres medalje for ?? års loyalitet.

27.08.1904 ved Kongelig dekret nr. 2 fik han æres medalje af Oranje Nassau.

Han var bestyrelsesmedlem af musikernes pensionsfond.

Han har også organiseret forskellige musikstykker af Massenet, bla. Ouverture Verdre.

Familien fik 9 børn:

1. Daniel Gerardus Johannes.
2. Gerard Christiaan, født d. 20.12.1872 i Haag og døde d. 9.10.1940 i Haag. Han var gift d. 13.04.1901 i Haag med Alegonda Johanna Marie v.d. Weele, født d. 8.09.1881 i Haag og døde d. 17.11.1956 i Haag. Gerard læste til læge i Utrecht og afsluttede i 1896. Han promoverede i 1896 i Gent til psykiater.
   Ved siden af sin private klinik var han også neurologisk psykiater ved Central Sygehus i Haag og da han gik på pension fik han et billede af sig selv som endnu hænger på hospitalet. Han var også interesseret i musik og samlede farvet Delfts porcelæn. Da han døde d. 9.10.1940 var det lige før tyskerne ville arrestere ham, da han havde skrevet en artikel i 1934 for at forsvarer Marinus van der Lubbe som den formodede brand- stifter af Rigsdags bygning i Berlin.
3. Maria Christina, født. d. 18.03.1874 og døde d. 0.11.1875 i Haag.
4. Adriana Frederika, født f. 20.07.1875 og døde d. 17.08.1875 i Haag.
5. Christina Adriana (Stien), født d. 19.08.1876 i Haag og døde d. 17.03.1913 i Haag. Hun var gift d. 12.05.1909 med Jan Peter Antonius van der Wiel, født d. 21.02.1883 og døde d. 14.01.1945. Han var postdirektør i Haag.
6. Ernst Hendrik (Edde), født d. 28.08.1877 i Haag og døde d. 13.12.1963 i Haag. Fra 1903-1913 arbejdede han som planter på en plantage af en ven på Nossi Be, en ø ved Madagaskar. Han har skrevet en brochure om Kokosavl i Madagaskar. Her kan man læse at høsten fra kokospalme først kan bruges efter 8-10 år. Sener blev han planter på en plantage på Øst-Java, men kort efter var han post- og telegraf fuldmægtig. Han var gift 26.07.1904 på Nossi Be med Francoise de Vos, født d. 2.04.1881 og datter af Jan Cornelis de Vos og Wilhelmina Valois.
7. Maria Christina, født d. 16.09.1879 og døde 12.01.1884i Haag.
8. Henri, født d. 7.08.1881 og døde 3.11.1881 i Haag.
9. Henri (Han), født d. 28.06.1883 og døde d. 8.01.1951 i Haag. Han studerede medicin i Leiden og arbejder som psykiater på hans brors klinik og sener som selvstændig.
   Han var gift d. 20.06.1912 i Berlicum med adelsfrue Jeanne Jossephine Susannne Maria Graafland, født d. 28.06.1880 i Maastricht og datter af adelsmand Joan Graafland og Suzanne Mols.

Frans Bezemer var født d. 31.10.1831 i Schiedam og døde d. 15.05.1911 i Oosterbeek.

Frans var søn af Jan Bezemer og Maartje Felix.

Han var gift d. 24.09.1856 i Schiedam med Hillegonda Johanna Grashuis, født d. 16.03.1838 i Oosthuizen og døde d. 18.12.1907 i Oosterbeek. Hun var datter af Jan Michiel Grashuis og Catharina Adriana Schröeder.

Frans var skoleleder in Delfshaven.

Familien fik 10 børn:

1. Martina Johanna Catharina, født d. 23.04.1857 i Schiedam og døde d. 22.04.1947 i Haag. Hun var gift d. 30.08.1877 i Zuidland med Ary Groeneveld, født d. 26.01.1849 i Zuidland og døde d. 30.09.1914 i Schiedam. Han var skoleleder i Schiedam.
2. Catharina Adriana Charlotte, født. 28.06.1859 i Schiedam og døde efter 1895. Hun var gift d. 24.08.1893 in Rotterdam med Gerrit Bruins, født d. 21.07.1834 i Zwolle og døde efter 11.05.1898 in Indonesien. Han var embedsmand i Indonesien.
3. Hillegonda Francina, født d. 7.10.1861 og døde d. 30.07.1863 i Delfshaven.
4. Jan Michiel, født d. 3.06.1864 og døde d. 19.02.1867 i Delfshaven.
vi fik en god
5. Felix, født d. 30.09.1866 i Delfshaven og døde d. 8.10.1951 i Voorburg Han var gift d. 27.08.1913 i Arnhem med Gijsje den Hartog. I 1890 sluttede hans uddannelse på den Nationale Landbrug Universitet i Wageningen. Han producerede kunstgødning.
   Det er kendt at man sagde: en hånd fuld af Bezemer og gode resultater! Efter 1890 arbejdede han på Java med landbrug.
6. Jacob Tammo.
7. Frans, født d. 14.05.1871 i Delfshaven og døde d. 21.05.1938 i Haag. Han var gift d. 12.11.1898 i Modjo Agoeng Modjokerto med Alida Clara Spönhoff, født d. 5.10.1877 i Scherpenzeel og døde d. 12.07.1938 i Haag. Hun var datter af Henricus Spönhoff og Elizabeth Roemers. Frans var fra 1888-1905 in the Royal Navy og deltog i adskillige ekspeditioner rund Java. In 1906 var han direktør for et forsikringsselskab indtil 1928, hvor han havde et vekslerkontor i Haag til 1937.
8. Gerardus Jan, født. d. 14.11.1873 og døde d. 18.07.1940 i Delfshaven. Han var musiker, koncertpianist, og lærer. Han havde en koncert i England samme med Bernard Diamant (komposition. for 2 klaverer).
9. Ary, født d. 26.04.1875 og døde d. 13.10.1877 i Delfshaven.
10. Francina Elisabeth, født d.23.05.1879 i Delfshaven og døde d. 16.12.1967.

Daniel Gerardus Johannes Bolten er født d. 5.04.1871 i Haag og døde d.29.08.1960 i Zeist.

Daniel var søn af Daniel Martinus Hendrikus Bolten og Adriana Frederica Otten.

Han er gift d. 4.07.1902 in Haag med Johanne Megcheltien Ludgerdina Folkers, født d. 21.10.1877 i Winschoten og døde d. 10.12.1965 i Valkenswaard. Hun var datter af Albertus Reemt Folkers og Tette Stellingwerff.

Daniel var militærapoteker i Paramaribo, Surinam (S.-Amerika).

Familien fik 3 børn:

1. Rika Johanna, født d. 18.07.1903 i Paramaribo og døde d. 17.07.1986 i Amsterdam. Rika var apoteker og giftede sig d. 24.06.1930 in Amersfoort med Hendrik G. Beins, doktor.
2. Adriana Danielle.
3. IO (Joke), født d. 18.07.1908 i Paramaribo og døde d. 29.03.2003 i Oosterbeek. Joke var uddannet som lærer. Hun giftede sig d. 27.12.1949 i Amersfoort med Ir. Louis Henri Le Poole, født d. 8.02.1909 og døde d. 17.05.2003 i Arnhem.

Tammo Jacob Bezemer er født d. 13.01.1869 i Delfshaven (Rotterdam) og døde d. 29.06.1944 i Bennekom.

Tammo Jacob var son af Frans Bezemer og Hillegonda Johanna Grashuis.

Han var gift d. 16.09.1897 i Harderwijk med Fenny Melia Hauff, født d. 25.10.1871 i Harderwijk og døde d. 21.11.1939 i Wageningen. Hun var datter af Karel Willem Leonard Hauff og Adriana Bijvoet.

Tammo Jacob var i 1891 missionær i Nederlands Øst Indien (nu Indonesia), og han var privat lærer i Malaysisk og Javansk.

In 1898 lærer på den Nationale Universitet for Landbrug og Folkekunde in Wageningen.

In 1918 professor in Indonesiske sprog på den Etnologiske Universitet in Wageningen.

Fra 1925 til 1934 speciel professor in Javansk på National Universitet in Utrecht.

Han har skrevet mange publikationer og bøger.

Familien fik 6 børn.

1. Frans, født d. 27.06.1895 i Haag og døde d. 4.10.1963 i Haag.
2. Karel Willem Leonard, født d. 3.12.1899 in Wageningen og døde d. 12.02.1991 i Voorburg.
3. Hillegonda Johanna (Hilda), født d. 16.04.1901 i Wageningen og døde d. 16.06.1932 i Wageningen.
4. Adrienne Marie Wilhelmina Elisabeth (Zus), født d. 3.02.1903 i Wageningen og døde d. 14.04.1937 i Oberstdorf, Tyskland.
5. Tammo Jacob.
6. Wilhelm Gottlieb, født d. 2.10.1908 i Wageningen og døde d. 11.02.1962 i Aerdenhout.

Tammo Jacob Bezemer er født d. 4.08.1905 i Wageningen og døde d. 4.10.1995 i Wageningen.

Tammo Jacob var søn af Tammo Jacob og Fenny Melia Hauff.

Han var gift d. 3.10.1936 i Amersfoort med Adriana Danielle Bolten, født d. 9.12.1905 i Paramaribo (Surinam, Syd Amerika) og hun døde d. 24.01.1997 i Wageningen. Hun var datter af Daniel Gerardus Johannes Bolten og Johanna Megcheltien Ludgerdina Folkers.

Tammo var uddannet som elektroteknisk ingeniør in Delft men han var hurtigt stabsmedlem af "Lauwerse en Berenschot" kontoret, og in 1933 blev han rådgiver ved Rådgivningsfirma Berenschot in Hengelo.

In 1952 blev han sekretær af International University Contact (IUC).

In 1955 professor in Intern Bedrifts Organisation ved Nederlands Økonomiske Universitet (NEH) in Rotterdam.

In 1966 var han Rector Magnificus af samme universitet.

In 1967 dekan af den Økonomiske Fakultet ved Erasmus Universitet. (før NEH)

In 1968 et sabbat år og studie på University of Ann Habour (USA).

In 1975 blev han pensioneret.

Han skrev nogle bøger.

Familien fik 3 børn:

Jacob Tammo Bezemer, (kald Jaap) er forfatter og ejer denne webside

Han har været gift 1. med Grethe Bech

Familien fik 2 børn:

1. 1. Louise
   Familien fik 2 børn:
   1. Christopher bor sammen med Camilla Bjerregaard
   Familien fik 1 barn:
      1. Elias
   2. Jonathan


2. 2. Christine bor sammen med Torben Guldager
   Familien fik 2 børn:
   1. Malthe
   2. Mikkel

Jaap giftede sig 2. gang med Lis Dahlgaard Olesen.