Opdateret d. 27.10.2017 Anebog

Slægtsbogen


Følgende er fremkommet ved at læse slægtsbogen:
"SLÆGTEN BÄRTEL fra Frederikssogn, om Johan Georg Bärtel, født 1823, og hustru,
deres forfædre og efterkommere".

Bogen er skrevet af A/S Nordisk Slægtsforskning Bredegaard, Skals 1971 - 1973 med forord 11.12.1974.

Alle oplysninger er således citater - hel eller delvis - fra denne bog, dog gengivet i anden rækkefølge.
Citaterne er gengivet i samme stavemåde som i bogen, derfor viser der sig fejlskrifts mærkning når du læser den på PC.
Jaap Bezemer. 1998 og 2012, samt nye oplysninger fra 3. part.
Og naturligvis internettet.
Bl.a. hvad jeg finder frem i kirkebøgerne fra Frederiks.
Jeg arbejder stadig med denne side!

Da en hel del af slægten kommer fra Alheden er det nok en god ide at kikke på deres hjemmeside:



Indtil videre er jeg medlem af foreningen.

Der er en Kongens Mindepark hvor der er flere mindesten med slægtsnavne.



Orientering
Hartkorn/landgilde
Anetavle
Alheden
Tyske kolonister
Fredriks Kirke
Gamle mål
Slægtsbogen
Vilhelm Vilbert1560
Hans Vilbert 1617
Peter Metzger
Johan B. Philbert1657
Indhold

Christian Bitsch 1644
Nickel Philbert 1682-1721
Jacob Bitsch 1671-1737
Johan Peter Philbert 1708-1761
Johan Georg Bitsch 1703-1748
Johannes Koch 1683-1742
Johannes Jung 1717-1787.
Adam Wendelrisch1698
Johan Jost Keller 1724-1795.
Johan Phillip Philbert 1737-1801?
Johan Peter Bitsch 1731-1809.
Johan Wendel Risch 1730-1787.


Johan Georg Keller 1753-1788.
Adam Gantzhorn 1738-1783.
Johann Jacob Bertel 1737-1811.
Johannes Peter Bitsch 1762-1839.
Johan Philipp Risch 1754-1820.
Johann Conrad Bitsch 1800-1847.
Daniel Bärthel 1783-1849.
Johan Georg Bärtel 1823-1892.
Daniel Berdel 1845-1924.
Elias Marinus Olesen 1884-1969.
Aage Dahlgaard Olesen 1919-2000.
Lis

Orientering.

Ved udarbejdelse af anetavlen er bl.a. anvendt kirkebøger, folketællingslister, skifte-, skøde-, pante-, og
justitsprotokoller, ting-, og jordebøger samt forskellige personal- og lokalhistoriske værker.
Hver slægtslinie er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når
en linie standser helt op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt - kirkebøger og andre
arkivalier findes ikke - eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom
heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. Almindeligvis er i sådanne tilfælde også omlig-
gende sognes kirkebøger undersøgt.
Om nummereringssystemet i anetavle gælder, at alle mandspersoner har lige numre og at alle hustruer de
umiddelbart derefter følgende ulige numre. En persons fader findes ved at gange denne persons nummer
med to, hvorved altså ane nr. 6's fader har nr. 12 og moderen nr. 13 etc., hvis man omvendt vil finde f.eks.
barnet af ægteparret med numrene 30 og 31, så halvere man det lige nummer. Barnet er altså nr.15. For
overskuelighedens skyld findes vedlagt en skematisk oversigt, hvoraf slægtsforbindelsen fremgår.
I bogens tekst videreføres dette system, (- dog således at jeg bruger generations nummer som henvisning.
J.B.)
(For så vidt det vedkommer efterkommere af Johan Georg Bärtel er der i denne omskrivelse af bogen kun
taget hensyn til den slægtslinie der fører til Dahlgaard Olesen. (J.B. april 2004.)

Hartkorn - landgilde

Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til
godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordebøger angivet i forhold til 1 td. Rug eller byg, der var
"hårdt" korn i modsætning til havre, "blødt korn".
Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beregning var følgende:
1
1
1
1
1
4
12
td.
td.
td.
td.
td.
læs

rug eller byg
gryn eller hvedemel
hvede eller ærter
havre
humle
enghø
gæs
1
2
1,5
0,5
0,5
1
1
td.
td.
td.
td.
td.
skp.
td.
hartkorn
hartkorn
hartkorn
hartkorn
hartkorn
hartkorn
hartkorn
Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles
jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i
hartkorn.
Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningen på godserne som nævnt havde været
noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne
- boniteten - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares.
Ved boniteringen sattes agerjorden i klasse efter godhed; enge, overdrev og skove takseredes efter
udbyttet, de kunne frembringe, f.eks. antal hølæs, græsning, svins-olden m.m. Også mølleriet og enkelte
andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn.
Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkorns-skyldsætning i begyndelsen god og retfær-
dig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på
grund af jordernes forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor men i årene 1806-1822
udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra 1844. Boniteringen var denne
gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes
6 1/6 tdr. land (á 14.000 kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 tdr. land
og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til 1 td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet var 18 tdr. land pr. td.
hartkorn.
Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte,
at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.v. steg stærkt, uden at dette medførte
takstændring og følgelig heller ikke skattefor-øgelse. Hartkornskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor
man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som
grundlag for skatter til stat og kommune.

Anetavle

Interesse for nærværende slægtsbog samler sig vel naturligt nok først og fremmest om anetavlen, den del af
bogen som omhandler forfædrene tilbage i tiden, og som er udarbejdet på grundlag af de bevarede danske
arkivalier. Måske skuffes De og finder, at de resultater, der her er opnået, er meget sparsomme og mangel-
fulde og ikke står i forhold til det, De har måtte betale for denne bog. Muligt er det også, at De er fuldt til-
freds og finder resultaterne både gode og fyldestgørende.
Da disse divergerende opfattelser sikkert i de fleste tilfælde skyldes et naturligt manglende kendskab til
forskningsarbejdet på vore arkiver, skal vi her give en kortfattet redegørelse for arbejdets omfang og de
kilder som herunder benyttes.
I Danmark findes fem almindelige statsarkiver, nemlig Rigsarkivet i København og de fire landsarkiver
(dækkende Sjælland og de sydlige øer), Odense (for Fyn m.m.), Viborg (omfattende hele Nørrejylland ned
til Kongeåen) og Åbenrå (dækkende Sønderjylland). I Rigsarkivet opbevares Centraladministrationens
arkiver (kongebreve, kancellikorrespon-dance, folketællinger etc.), medens landsarkiverne rummer de
lokale embeders akter (kirkebøger, godsarkivalier etc.).
Den uindviede, der første gang aflægger besøg på f.eks. landsarkivet i Viborg og her får lejlighed til at kigge
bag kulisserne, vil med største forundring konstatere, at denne store bygning rummer kilometer ved kilo-
meter af boghylder fyldt med håndskrevne bøger og protokoller, prentet med gotisk, en skrift som fore-
kommer nutidsmennesker komplet ulæselig.

I tilslutning til arkivet findes en stor læsesal, ved hvis borde man dagen lang ser folk sidde bøjet over de
gamle arkivalier, ivrigt optaget af at grave stof frem om de hedengangne. Her sidder manden, der kun har
været her nogle få gange, og for hvem det hele endnu er så nyt og uforståeligt, hvorfor han holder sig til de
nyere kirkebøger. Her finder man den mere drevne amatør, som i flere år har tilbragt al sin fritid med at
forske som efterhånden har fået lært at læse gotisk, og som foruden kirkebøgerne også gør brug af andre
arkivalier.
Og endelig sidder her den professionelle forsker, eksperten, som kan spille på alle strengene, dels fordi han
til fulde behersker gotisk, og dels fordi han kender brugen af alle typer arkivalier og de muligheder, disse
giver.
For alle tre kategorier gælder imidlertid, at de i deres forskning konstant støder på problemer og vanske-
ligheder. Største delen af tiden går da også med undersøgelser, som giver negative resultater, men så meget
større er forskerglæden, hvis omsider løsningen på problemerne foreligger.

Anetavlen i denne slægtsbog er udarbejdet af eksperten, som har lagt al sin professionelle kunnen og masser
af tid i arbejdet. Skuffes de over resultatet, må De således huske på, at det ikke er forskeren, der har svig-
tet Dem, men derimod de arkivalier, han har haft til sin rådighed.
Hvilke arkivalier, der er det væsentligste er tale om, og hvorfor disse ofte svigter, fremgår af det følgende.

Kirkebøgerne er slægtsforskerens vigtigste kilde. I hvert af Danmarks ca. 1300 sogne har præsterne
igennem tiden i disse kirkebøger indført oplysninger om sognets beboerne såsom fødsel, dåb, konfirmation,
vielse, død og begravelse. Kirkebogsføring blev ved lov påbudt i 1646, og i en snes tilfælde kan den jyske
halvø endog opvis endnu tidligere førte og til vore dage bevarede kirkebøger, hvoraf den ældste er fra 1573
og stammer fra Hjortkær sogn i Sønderjylland. Dette betyder imidlertid ikke, at kirkebøgerne normalt findes
fra 1646 og ned til i dag. I de ældste tider førtes kirkebogen nemlig kun i 1 eksemplar, der som regel opbe-
varedes i præstegården. Krige, plyndringer, brand og manglende omtanke for disse arkivaliers betydning
resulterede i masser af tilfælde i, at kirkebøgerne gik tabt. Normalt er kirkebøgerne således kun bevaret
tilbage til ca. midten af 1700-tallet, og alene i Nørrejylland findes 50 sogne, hvor alle kirkebøger er gået tabt
før 1814, det år hvor der blev påbudt dobbelt kirkebogsføring i samtlige sogne.
Dels dette og dels den omstændighed, at mange af de ældre kirkebøger er ret mangelfulde og i perioder slet
ikke har været ført, er ting, der vanskeliggør forskerens vilkår meget.

Folketællingerne fra 1787, 1801,1834, 1840 og 1845 er udmærkede hjælpekilder, dersom kirkebøgerne
svigter. Især er tællingen fra 1845 af betydning, idet det af denne også fremgår, hvor folk er født, medens de
øvrige tællinger kun oplyser om navn, alder, stilling, ægtefælle og hjemmeværende børn.

Skøde- og panteprotokollerne fortæller os om ejendomshandelen og optagelser af lån etc. Protokoller af
denne art blev påbudt ved forordning af 1738, men en stor del er gået tabt. Det siger sig selv, at disse
arkivalier kun har betydning, når man beskæftiger sig med personer, der ejer fast ejendom, såsom
bedrestillede borgere og selvejerbønder.

Fæsteprotokollerne er af væsentlig betydning, idet den altovervejende del af landbefolkningen i tiden frem til
omkring 1800 var fæstere under en eller anden herregård. Disse protokoller indeholder fæstebrevene, do-
kumenter, som udfærdigedes hver gang godset bortfæstede en af sine ejendomme. Fæsteprotokollerne er at
finde i godsarkiverne og er mange steder bevarede fra første halvdel af 1700-tallet. Ofte må man imidlertid
konstatere, at arkivalier fra det gods, som de pågældende forældre har været fæstere under, helt eller delvis
er gået tabt. Det kan nok generelt siges, at de større østjyske godskomplekser med deres bedre gennem-
førte administration kan opvise det største antal komplette og velbevarede godsarkiver, hvorimod det er
småt med godsarkiverne i Vestjylland. Til gengæld kan Vestjylland opvise en langt tidligere overgang til
selveje, end til fælde er i Østjylland.

Skifteprotokollerne omhandler skifte- og arvegang og fortæller os, hvad folk har efterladt sig ved deres død,
samt på hvilken måde efterladenskaberne fordeles arvinger imellem. I et skifte vil således afdødes børn være
nævnt, en omstændighed der kan tjene som bevis for et slægtskab, som ellers ikke på grund af manglende
kirkebøger lader sig påvise. Skifteprotokollerne er at finde i de enkelte jurisdiktioners arkiver, i godsarkiver
og i de gejstlige arkiver, alt afhængig af hvilken kategori de pågældende person har tilhørt.

Tingbøgerne er en kilde, hvorigennem det nu og da lykkes at føre en bondeslægt endnu flere led tilbage -
ofte til 1500-tallet. Dette kan f.eks. ske på den måde, at der opstår en strid om ejendomsforholdet til en
mark, og ved den i den anledning foretagne tinghøring vil de afgivne vidneforklaringer nøje være gengivet i
tingbogen. Man kommer så ud for, at Peder Jensen fremstår på tinge og vidner, at den pågældende mark
har tilhørt hans far Jens Pedersen, som har overtaget den fra sin far osv.

Justitsprotokollerne fortæller os, om forfædrene har været indblandet i retssager, medens jordebøgerne og
matriklerne giver oplysninger om de enkelte gårdes størrelse, om ejer- og fæsteforhold etc.

Trykte kilder omfatter tidligere trykte stamtavler og anetavler, historiske årsbøger, stater, købstadshistorie,
sogne- og egnsbeskrivelser etc.
Hvis man således i en forslægtslinie kommer ind i et miljø, der ligger uden for den egentlige bondestand, det
være sig degne, præster, proprietærer, godsejere, herredsfogeder, herredsskrivere, prokuratorer, officerer
og underofficerer samt embeds- og bestillingsmænd i by og på land, så viser der sig for forskeren gode
muligheder for gennem de trykte kilder at finde stof om disse personer og deres forfædre.

Med denne indledning har vi forsøgt så kortfattet og enkelt som muligt at fortælle lidt om arkivverdenen og
de problemer, som møder slægtsforskeren med det formål at give Dem indblik i arbejdets omfang og
bibringe Dem en vis viden om slægtsforskning, en viden, som muligvis vil være Dem til gavn ved gennem-
læsningen af anetavlen.


Naturligvis er en slægtsbog ikke afsluttet, sålænge slægtens medlemmer stadig er i live, idet der jo hele tiden
sker nye ting lige fra fødsler, giftermål og dødsfald, til stillings- og adresseændringer. Nuværende slægtsbog
er da også kun ført up-to-date og vil i løbet af få år blive mangelfuld, såfremt fremtidige begivenheder in-
denfor slægten ikke tilføjes. Det anbefales derfor slægtens medlemmer at gøre brug af efterfølgende sider til
nedskrivning af tilføjelser, efterhånden som nye begivenheder indtræffer - i hvert fald indenfor ens egen gren
af efterkommeroversigten. Det er en ting, der let lader sig udføre, og som vil være til stor hjælp sidenhen,
ikke så meget for dem selv, som for de af slægtens efterkommere, der engang skal arve denne bog.


Her følger en forklaring på de gamle mål:

1 td. tdr. = 1 tønder = 0,55 ha = 5.500 m2 = 8 skp land
1 læs = 12 pund     1 alen = 68,2 cm.
1 skp. skpr =skæppe = 689 m2     rummål = 17,39 ltr.
1 fjdkr = fjerdingskar = areal 172,38 m2     kornmål 4,348 ltr.
1 alb = album = 1/3 fjerdingskar eller 1/12 skæppe
Rbd. Rigsbanksdaler     Rdr. Rigsdaler
mk. = mark     sk. = skilling
fag (om bygninger) den del af huset der er mellem 2 stolper. (f.eks. vinduesfag)


Slægtsbogen

I. Vilhelm Vilbert,
Vilhelm Vilbert er født 1560 i Neustadt og han var gift med Margrethe N. N., om hvem intet vides.

Vilhelm Vilbert nævnes som fadder ved barnedåbene i 1587 og 1589 samt 1600, da han var bagermester
i Neustadt.

De fik en søn:
1. Hans.


II. Hans Vilbert,
Hans Vilbert er født 1617 i Neustadt, som søn af Vilhelm Vilbert og Margrethe N. N.
Hans var bagermester i Neustadt.

De fik en søn:
1. Johan Balthasar Philbert.


II.A Peter Metzger,
Peter Metzger der boede i Schanenbach, en naboby til Gronau, var gift med Barbara Retting.

De fik en datter:
1. Anna Barbara.


III. Johan Balthasar Philbert
Johan Balthasar er født den 4. april 1657 i Neustadt, og han døde d. 27. september 1693 i Gronau.
Johan er søn af Hans Vilbert.
Han blev gift den 11. september 1677 i Gronau med Anna Barbara Metzger, der er født den 20. juni
1656 i Schanenbach, og hun døde d. 29. april 1731 i Gronau, og er datter af Peter Metzger) og Barbara
Retting.

Johan Balthasar Philibert var som ung beskæftiget som bødker i Neustadt. Senere blev han imidlertid
grevelig "Schlossküfer" (slotsbødker) ved slottet i Schöneberg.

De fik en søn:
1. Niclas


III.A. Christian Bitsch
Christian Bitsch er født 1644, i Schirs i Schweitz, og han døde den 12. marts 1708 i Raidelbach.

Han blev gift den 6. februar 1666 i Railnbach med Anna Katharina Zehfuss, som er født 1648 i Wernin-
gerode am E., og hun døde den 12. februar 1718 i Raidelbach.

Det må anses for overvejende sandsynligt, at Christian Bitsch var broder til den Mathias Bitsch fra lands-
byen Bitsch i Schweitz, som den 6. august 1662 blev gift med Anna, en datter af Gabriele Langendorf fra
Breitenweisen. Familienavnet Bitsch er formentlig først blevet antaget efter ankomsten til det nye opholds-
sted i Odenwald, og det stemmer godt med Odenwalds opdyrknings historie. Efter 30-års krigen var landet
fuldstændig affolket, flere landsbyer var som følge af krig og pest fuldstændig uddøde, og der indvandrede
derfor en mængde schweitzere, hvis familienavne stadig eksistere på egnen. Blandt disse hørte også Bitsch'
erne. I den lille idylliske landsby Gardernheim findes der således en gård med navnet "Bitschhof", og i sognet
Reichenbach findes mange personer med navnet Bitsch.

I Breitenweisen bor en Peter Bitsch, som er i besiddelse af en slægtsbog over "Stamhuset af den fra
Schweitz indvandrede Bitsch omkring 1640".
Bogen er skrevet af Johan Adam Bitsch, født 1756, og indledes med ordene:
"Denne af mig Johan Adam Bitsch skrevne Bog skal være Stambog for min hele Familie, hvori ethvert navn,
saavel min Forældres, Bedsteforældres, Kones og Børns, ligesom ogsaa deres Fødselsdage skal være at
finde. Derudover hvad der i min Tid har tildraget sig af mærkværdigt; ligesaa hvad der kommer til mit Hus
som Arv eller Besiddelse ligesom mine Børn skal skrive deres Familie ind i denne Bog og til enhver Tid ved
Tilbageblik paa det tidligere skrevne tænke paa Salomons Ordsprog: At alt i Verden er forgængeligt og
forkrænkeligt, og stadigvæk det bekendte Ordsprog i Hjertet: Søg først og fremmest Guds Rige, og er
gudfrygtigheden nyttig til alting, og har forjættelse om dette og det fremtidige Liv.
Naar man saaledes er tro og flittig i et Hverv, saa vil alt gaa vel til Enden."
Efter denne indledning begynder slægtsbogen med følgende oplysning:
"Der kom i det forrige Aarhundrede, Aarstallet er ikke nøje bekendt, to Brødre fra Schweitz under Krigen
til den nærliggende Landsby, Breitenweisen, og slog sig ned som Undersaatter her."

Familien fik 12 børn:
Født og døde i Raidelbach
1. Catharina,født 16.12.1666 og døde in 1668.
2. Michael, født 21.02.668 og døde 07.03.1668.
3. Johannes Georg, født 24.08.1669 og døde før 1758. Han var gift i 1690 med Barbara Baumann.
4. Jacob.
5. Magdalena, født 06.04.1673 og døde 28.05.1738. Hun var gift i 1697 med Thomas Geron.
6. Johann Henrich, født ?-08.0674. Han var gift i 1697 med Anna Catharina Lenhart.
7. Ana Maria, født ca. 1677. Hun var gift i 1701 med Hans Adam Horn.
8. Johan Christian, født 22.06.1679.
9. Peter, født 01.05.1680 og døde ?.05.1738. Han var gift i 1701 med Cathrine Hochgenug.
10. Johann Philipp, født 24.06.1683. Han var gift i 1705 med Anna Elisabeth Scharschmidt.
11. Hans Georg, født 19.05.1686. Han var gift i 1716 med Barbara Müller.
12. Anna Elisabeth, født 14.03.1687. Hun var gift i 1708 med Johannes Wiener.

   Tibage til Indhold


IV. Nickel Philbert
Nickel Philbert eller Niclas Philbert er født den 21. september 1682 i Gronau, og han døde den 4. april
1721 samme sted.
Nickel er søn af Johan Balthasar Philbert og Anna Barbara Metzger.
Han blev gift den 20. november 1705 i Gronau med Agnes Hess, der er født den 8. februar 1687 i
Gronau, og hun døde den 26. februar 1747 samme sted.

Nickel Philbert betegnes i kirkebøgerne som "Steinsetzer" i Gronau, en stillingsbetegnelser der vel nogen-
lunde svarer til vor tids murere.

De fik en son:
1. Johan Peter.

   Tibage til Indhold


IV.A. Jacob Bitsch
Jacob Bitsch er født den 5. april 1671 i Railnbach, og han døde den 29. april 1737 i Reichenbach.

Jacob er søn af Christian Bitsch og Anna Cathrine Zehfuss.

Han var gift med Anna Margaretha Bormuthie, der er født den 9. maj 1665 i Reichenbach, og hun døde
den 19. februar 1733 samme sted.

Familien fik 5 børn:
1. Magdalena, født den 8. april 1697 in Reichenbach.
2. Elisabeth, født den 4. maj 1698 in Reichenbach og døde i skoven ved Lichtenberg.
3. Barbara, født den 15. marts 1701 in Reichenbach. Gift in 1719 med Johann Seeger.
4. Johan Georg.
5. Johan Peter, født den 18. oktober 1706 in Reichenbach. Gift in 1739 med Elisabeth Margret
    Gerisch
.

   Tibage til Indhold


V. Johan Peter Philbert
Johan Peter Philbert er født den 27. september 1708 i Gronau i Syd-Hessen, og han døde den 23. maj
1761 i kolonien Frederikshøj.

Johan Peter er søn af Nickel Philbert og Agnes Hess. Han blev gift den 25. august 1733 i Gronau
med Anna Marie Stöck der er født den 8. september 1716.

Johan Peter Philbert og familie var blandt de første 37 tyske familier, der indvandrede til Danmark med
henblik på kolonisering af Alheden.
Den 2. november 1759 ankom han til Fredericia medbringende hustru og 9 børn i alderen 23 til 4 år, og
ligesom de øvrige først ankommende kolonister blev familien indkvarteret i Fredericia for vinteren.
Johan Peter Philbert var smed af profession, men i en foreløbig liste over indvandrerne betegnes han som
hørende til kategorien "formodentlig af de bedste Agerdyrkere".
Først på året 1760 fortsatte familien rejsen fra Fredericia, og den 26. februar nåede man frem til Alheden,
hvor familien boede i en hastig opført lerhytte indtil februar 1761, da Johan Peter fik fæste på en gård i
Frederikshøj.
Få måneder senere døde han imidlertid, og hans enke må herefter have forladt landet med flere af børnene
og er antagelig returneret til Tyskland, hvor hun i hvert fald skal have opholdt sig i 1775.
Den ældste søn Johan Phillip nævnes allerede 1763 som fæster i Frederikshøj og må vel have overtaget
faderens fæstegård.
De øvrige børn, der ligeledes blev i kolonien og sikkert er opvokset hos storebroderen.

Familien fik bla. følgende børn:
1. Johan Phillip.
2. Christoffer, født ca. 1753. Han blev gift med Magdalene Krigbaum.
3. Johannes, født ca. 1758. Han blev gift med Barbara Rost.
4. Anna Cathrine.

Om Christoffer og Johannes kan oplyses, at de begge blev fæstegårdmænd i Frederikshøj.

   Tibage til Indhold


V.A. Johann Georg Bitsch
Johann Georg Bitsch er født den 30. maj 1703 i Elmshausen, og han døde 20. august 1748 i Elmshausen.

Johann Georg er søn af Jacob Bitsch og Anna Margareta Bormuthie.
Han ses at være blevet døbt trinitatis søndag 1703, og som fadder nævnes Christian Bitsch's yngste søn
Hans Jørgen fra Railnbach.

Johann Georg blev gift den 9. maj 1730 i Reichenbach med Anna Barbara Koch fra Elmshausen og datter
af Johannes Koch og Susanne Schäfer.

Familien boede først i Reichenbach, men flyttede senere til anneks sognet Railnbach, hvorefter de i 1760
udvandrede til Danmark, men det er kun Johann Peter, Johann Jakob og Agatha som følger med.

Som et kuriosum kan oplyses, at præsten ved parrets vielse i 1730 talte over teksten fra 2. mosebog,
kapitel 3, vers 19, hvori det hedder:
"Jeg ved vel, at Ægypterkongen ikke vil tillade Eder at drage bort uden med Magt",
en tekst, der så udmærket passede på en slægt, der udvandrede.

Familien fik 7 børn:
1. Johan Peter.
2. Johann Jakob, født 08.01.1734 in Reichenbach.
3. Johann Adam, født 18.04.1737 in Reichenbach.
4. Johann Phillipp, født 22.05.1740 in Reichenbach.
5. Anna Catharina, født in Reichenbach.
6. Agatha, født in Reichenbach.
7. Anna Margretha, født in Elmshausen.

   Tibage til Indhold


V.B. Johannes Koch
Johannes Kock er født d. 19. marts 1683 i Raidelbach og døde 1742-1749 I Elmshausen, nævnes 1730
ved datterens vielse.

Han er søn af Johannes Koch, født i 1649 I Raidelbach og døde samme sted i 1718 og Maria Barbara
NN, født i 1653 I Elmshausen og døde mellem 1699 og 1701, de blev gift før 1669.

Johannes blev gift d. 13. maj 1704 i Reichenbach med Susanne Schäfer. Hun er født d. 31. januar 1688
i Elsmhausen og døde d.?. oktober 1759 i Elmshausen. Hun er datter af Hans Martin Schäfer og Elisabeth
NN.

Familien fik en datter:
Anna Barbara

   Tibage til Indhold


V.C. Johannes Jung
Johannes Jung er født d. 28. juli 1717, i Bickenbach, hvor familienavnet Jung kendes fra omkring år 1500.
Han nævnes endnu i folketællingen 1787, men må være død kort efter.

Han var gift d. 22 januar 1743 i Bickenback med Anna Cathrine Katzenberger, der er født d. 18. marts
1719 i Zwingenberg, og hun døde ligeledes efter 1787.

Familien indvandrede fra Darmstadt medbringende bl.a.:
1. Eva.
2. Johannes, født ca. 1746,
3. Elisabeth Dorothea

I 1762 nævnes Johannes Jung som forstander i kolonien Frederikshøj, og i 1763 fik han fæste på gård nr.
12 samme sted. Fra 1765 nævnes han som fæster på gård nr. 10, der i 1779 blev udflyttet til Firhuse, hvor
han fik gården nr. 3.
I 1801 nævnes sønnen Johannes som fæster af denne gård, hvis nuværende areal i øvrigt er 106 ha.

   Tibage til Indhold


V.D.. Adam Wendelrisch
Adam Wendelrisch indvandrede fra Pfalz og ankom med hustru og børn til Fredericia omkring den 1. maj
1760, på hvilket tidspunkt han var 62 år gammel. Senere på året nåede familien kolonien Frederikshede,
hvor de fik fæste på en gård.

Familien havde bl.a. sønnen:
1. Johan.

   Tibage til Indhold


V.E. Johann Jost Keller
Johan Jost Keller, født 1724, Mannheim, Kurpfalz, død 26.01.1795, Frederikshøj, gift med Anna
Margrethe Hahn
, født 1724, Wiesbaden, død 24.09.1798, Frederiks. Hun var datter af Michael Hahn og
Maria ?.

Johan Jost kom i 1756 fra Wiesbaden med skib til Odense, hvor Kong Frederik 5. og Niels Juel af Tåsinge
(sønnesøn af søhelten i Køge Bugt) finansierede et forsøg, ledet af Grev Bernstorff, med flytning af fabri-
kant Anton Hübners bomulds- og uldvarefabrik fra Wiesbaden til Odense med 418 tyske arbejdere. Anton
Hübner dør året efter og fabrikken bliver efter kort tid nedlagt på grund af økonomiske vanskeligheder som
koster kongen og Juel dyrt. Johann Jost flytter med resterne af fabrikken til Tåsinge hvor den er benævnt
den privilegerede fabrik på Tåsinge (Grønnegade nr. ca. 56-57 i Troense).

Hans de Hoffman på Skjerrildgård ved Fredericia og den Kongelige magasiners Proviantforvalter Andreas
Diechmann i Fredericia bliver beordret af Rentekammeret til at udgøre en kommission der skulle sørge for
kolonisternes bebyggelse af heden.
I 1760 blev Alheden befolket af tyske kolonister og i 1761 fik 10 af linnedvæverne fra Odense lov til at
flytte til ledige gårde på Alheden. I 1763 blev 68 tyske kolonistfamilier udvist af Danmark for uduelighed.

Johan Jost får arbejde på Hans Hoffmans væveri i Fredericia og søger i 1764 forgæves om at blive kolonist
på Randbøl hede vest for Vejle, hvor antageligt et familiemedlem, Michel Keller siden 05.12.1760 har væ-
ret kolonist i Frederikshåb. Michel Keller, som hørte til gruppen af reformerede, var på listen over uduelige
kolonister, men besluttede at forblive i Randbøl, hvor han fik 6 døtre og en søn (Se bl.a. Folketælling 1787
og 1801 Vejle amt, Tørrild, Randbøl, Guldbergsminde).

Johan Jost får senere lov til at flytte til Havredal (Frederikshede øst for Karup), hvor han fra januar 1765 er
på lønningslisten som byens første skoleholder og kirkesanger, med bolig i skolehuset. Johann var en ret
ordentlig mand, der skrev og regnede godt, var sognets egentlige Cantor og ang godt. Tyskerne var kendt
for at synge særdeles godt i kirken. Johanns hus var virkelig et meget pænt og ordentligt hu; thi han havde en
meget vakker kone (Anne Margrethe Hahn). Den efterfølgende skoleholder og kirkesanger Christoffer
Brauner fik sin bestalling 21.06.1796 men blev boende på sin gård i Havredal.

I 1765 fik 85 af de tyske kolonistfamilier lov til at rejse til Katharina den andens Rusland og tilbage var kun
120 af de oprindelige 327 kolonistfamilier.
Frederik 5. havde lovet kolonisterne at bekoste en ny kirke i det nordlige koloniområde.
I 1765 blev Fredrikskirken bygget nord for Havredal, midtvejs mellem Havredal og Grønhøj. Den blev
indviet 16.04.1766 og opkald efter Frederik 5. Det var her både Johann og sønnen Johan Michael var
kirkesangere. Begge bekendte sig til den Lutherske religion. Det har måske sammen med overbefolkning og
knaphed været medvirkende til at familien rejste fra det katolske Sydtyskland.
Der blev i over 100 år, indtil 1870, prædiket på tysk i Kirken.

Kilder:
"Fremmede i Danmark", af Bent Blüdnikow, Odense Universitetsforlag. Se kapitlet: De indkaldte hedekolo-
nister i 1700-tallet. Skovrider Jørgen Nielsen. En kort beskrivelse af Jost og Anna findes i Ejnar Poulsens
bog: Viborg Amts Degne- og Skolehistorie, 1957, side 653 og 655.
"De sydtyske kolonisters bosættelse på den jyske hede" af Jørgen Nielsen 1984, Vedbæk, Side 191.
"Alheden, Frederiks Sogns Historie" af Vald. Andersen, bl.a. side 156-160.
"Niels Juel og almuen på Tåsinge 1714-66", Troende fabrik side 119-121.
"Aarbog for Lysgaard, Hids med flere Herreder" Historisk Samfund 1922.

Familien fik bla.:

1. Johan Michael 1751, Wiesbaden, og døde 18.06.1823, Grønhøj, Frederiks sogn. Gift ca. 1785 med
    Maria Christine Brücheria, født 1746, Tyskland, datter af Johan Daniel Brücher.
    Johann Michael blev kirkesanger i Frederiks kirke og skolelærer i Grønhøl by 18.05.1785, med bopæl i
    skolehuset, hvor han blev gift med enken Maria Christine Brücheria, født 1746, Tyskland, datter af Johan
    Daniel Brücher, den hidtidige skolelærer, så embedet blev i familien.
    I årene efter bosættelsen på heden blev børnene undervist hjemme af deres forældre eller af omvand-
    rende skolelærer der holdt skole i nogle uger ad gangen på hver gård for en løn af 2 rigsdaler om
    måneden.
    I 1764 ansøgte kolonisterne om der måtte blive bygget skoler i Havredal og Grønhøj. Skolen blev
    antagelig indrettet i stuehuset til gård 20, ændret til matrikel nr. 1 i årene omkring 1800. Det var en 9 fags
    bygning, hvor de 4 fag var skolestue, i fag var kostald og de resterende 4 fag var skoleholderens
    beboelsesrum.
    Staten stillede udover bygningen også 1 ko og 4 får til rådighed for skolelæreren.
    Kolonisterne skulle udrede følgende løn med mere til skoleholderen:





Fast årlig løn
Gratiale pr. år efter ansøgning
Højtidsoffer
Ildebrændsel
En skolelod
    34 rigsdaler
    40 rigsdaler
      7 rigsdaler
  174 snes hedetørv
      6 tønder land
    1 rigsdaler = 1 Specialdaler = 6 mark = 96 skilling.

    I 1822, året før Johann Michael døde, var der efter præsten I.S. Kjærulfs opgørelse 122 skoleelever
    i sognet. En ny skole blev opført i 1913 og en forskole blev opført i 1935.

    Kirkebogen for Frederikskirken 1766-1813 er desværre gået tabt da præstegården under gudstjenesten
    om eftermiddagen 1. påskedag d. 8.04.1849 brændte fuldstændig ned. I 1812 blev det pligtigt at føre en
    kopi af kirkebogen, kontraministerialbogen, som ingen nat over måtte opbevares i samme hus som
    originalen.
    Den nye kontraministerialbog, som blev påbegyndt i 1814 er bevaret.

    I 1769 var der kun 19 familier tilbage i Grønhøj.

    Johann Michael omtales 1790 som havende et godt vidnesbyrd, hans protokoller var ført med nøjag-
    tighed, ligesom han var en god kirkesanger.
    På sine gamle dage blev Keller en svag mand; 1822 skrives "I sine yngre Aar skal Keller, efter hvad man
    har fortalt mig, ikke have været saa ganske uduelig, men Alderdom og Svaghed har nu aldeles opløst
    hans Evner og udslukt al lyst til hans Kald som Skoleholder" (Frederiks-Karup præstearkiv, concept-
    protokol 1822-26).

2. Johan Georg.
3. Johan Friderich, 1754 Mannheim, 22.08.1756 Odense.
4. Christine.

   Tibage til Indhold


VI. Johan Phillip Philbert
Johan Phillip Philbert er født ca. 1737 i Gronau i Hessen, Tyskland, og han døde antagelig før 1801.

Johan Phillip er søn af Johan Peter Philbert og Anna Marie Stöck.

Af folketællingen 1787 for Frederikshøj fremgår det, at han var gift med Agathe Bitch, der ifølge
aldersangivelsen var født ca. 1748.
I samme folketælling nævnes ægteparrets børn:

1. Anna Barbara, 17 år,= født i 1770.
2. Johan Peter, 14 år, = født i 1773.
3. Johan Phillip, 13 år, = født i 1774.
4. Anna Margrethe, 10 år, = født i 1777.
5. Magdalene, 8 år, = født i 1779.
6. Christopher, 5 år, = født i 1782.
7. Agathe, 2 år, = født i 1785.

Johan Phillip ankom i november 1759 til Danmark med sine forældre og sine otte yngre søskende.
Familien fik anvist en gård i Frederikshøj, men kort efter døde faderen, og det må formodes, at Johan Phillip
som den ældste af søskendeflokken derpå har overtaget fæstet på denne gård. I hvert fald nævnes han i
1763 som fæster på gård nr. 18 i Fre-derikshøj. I 1765 hedder det imidlertid om gården, at den var ube-
boet, og i 1774 ses han at have beboet gård nr. 15.
I 1784 opføres han med to gårde i Frederikshøj med en brøstfæld på 34 rdr. og en besætning vurderet til
131 rdr. I 1786 betegnes gård nr. 30 i Frederikshøj som Johan Philips tidligere gård, og i 1787 hedder det,
at den atter var beboet af ham. Denne gård ses i 1801 at være blevet overtaget af sønnen Johan Phillip.

Få år efter faderens død må moderen have forladt landet med nogle af børnene, men tilbage blev børnene
Christopher, Johannes og Anna Cathrine, der da alle var mindreårige, hvorfor deres storebroder Johan
Phillip sikkert har forsørget dem. Fra 1775 findes i øvrigt i arkiverne en sag vedrørende Johan Phillips
lillesøster Anna Cathrine, der var født ca. 1751. Af nedenstående klageskrivelse fremgår det, at Anna
Cathrine Philbert havde indgået forlovelse med Christoffer Wacherhausen med sine to brødre Johan Phillip
og Christoffers tilladelse, og at datoen for trolovelsen var berammet. Da Christoffer Wacherhausen på selve
dagen mødte op i Johan Phillip Philberts gård for at afhente sin forlovede og bringe hende ned til kirken,
nægtede hun imidlertid med den begrundelse, at hendes broder Johan Phillip ikke længere ville tillade forbin-
delsen, uanset hvad det så skulle koste. I de forskellige skrivelser sagen vedrørende hedder det:

   "Hoch Wohlbohrner, hochgeerter herr Vervalter.
   "Nachdem es sich nun Zugetragen dass ich mich Mit der tugendsamen jungfrau Anna Cathrina Filbert,
   "Recht und uasrichtip verlobt und versprochen habe mit ihren und ihren beiden Brüdern Ihren Willen denn
   "ich u. Mathias Herhold waren selbst bey Phillip Filbert im seinem Hause und haben ihn darum gefragt, so
   "gab er uns zur Antwort. Er thät sich ihrer Nichts annehmen si könte thun was Sie wolte, So haben auch
   "darnach gericht und haben alles Zurechtgemacht und Wolten als gestern Wie ihnen und dem herre Pastor
   "bekand ist uns bey dem herre Pastor Kobeliren lassen vollen. Wie ich nun gestern hinkam und volte Sie
   "abholen, So sagt sie Nein, und nahm zu ausrede ihr bruder der Phillip volte es nicht zulassen und solte er
   "Hundert Reichsthaler Kosten, so volte er es ausmachen und solte absolut nicht geschichen.
   "Nun bitte sie volten Mir doch helfen So gut sie könten.
           "Hochwohlgebohrner hochgeehrter Herr Vervalter.           Underthäniger kon.
                                                                                                    Christoffer Wackerhausen."

Som en følge af dette brev fra den svigtede og krænkede Christoffer Wackerhausen foretog koloniforval-
teren en undersøgelse, hvorefter han rettede henvendelse til højre instans, idet han ikke selv turde dømme i
sagen. Det hedder herom:
"Ved min Nærværelse i Frederikshøj sidste 18 de Juni, har jeg forhørdt Johan Christoffer Wacherhausens
Klage, da Pigen Cathrine Philbertin tilstået Sagens Rigtighe, at hun nemlig var virkelig forlovet med bemelte
unge Karl, og ville gierne havde havt ham til ægte, men maatte ikke for hendes eene Broder Philip Philbert,
Dend anden Broder Christoffer Philbert havde i Begyndelsen gjort sit Minde dertil, thi Forældrene ere i
Tyskland.
Største Urett er at narre nogen i saa betydelig een Sag, og lade Karlens Moder en afdøde Wackerhauses
Encke giøre Omkostninger til Trolovelsen. Item især ei afsige Ægteskabet før netop Trolovelsesdagen, som
Præsten havde berammet. Encken og Søn bør da derfore billigen have Erstatning for den forgæves gjorte
Bekostning.
Jeg har og befalet Pigen og hendes 2de Brødre at betale Enken i allermindste 4 eller tre Rigsdaler.
Men langt fra disse Folk lyder min Ordre, thi de lyder sieldent el. snart aldrig Høyere Øvrigheds Befalinger.
Og som jeg saaledes ikke kan afgøre Sagen, Er det Aarsagen, Dend Klagende giør Underdanigst Ansøg-
ning om højere Assistance.
      Nørlund d. 22. Juni 1775.
         Hans Kiersgaard.

"Da Joh. Christoffer Wackerhausen har været forlovet med Cathrine Filbertin, som brødrene har afverget,
hvortil ikke ansees ringeste Aarsag, Men da Wackerhausens Enke desværre forud har gjort Bekostning til
Trolovelse, saa bør begge Brødrene og Pigen betale Wackerhausens Enke for denne Bekostning 3 Rdr., vil
de ei betale, kand samme udpantes og i fald samme ei indløses inden 14 Dage, de ved Auction bortsælges.
      Fredericia d. 6. Juli 1775.
         J.J. Koppmann."

Den på det tidspunkt 24 år gamle Anna Cathrine Philbert fik ikke sin Christoffer Wackerhausen, hvad hun
måske, når det kommer til stykket, heller ikke har været interesseret i. I stedet blev hun gift med Conrad
Marquard, og efter dennes død indgik hun ægteskab med Thomas Jung, der var fæster af gård nr. 26 i
Frederikshøj.

   Tibage til Indhold


VI.A. Johan Peter Bitsch
Johan Peter Bitsch er født d. 9. november 1731 (kl.21.00) i Reichenbach über Bansheim, Tyskland, og han
døde 1809 i Grønhøj.

Johan Peter er søn af Johan Georg Bitsch og Anna Barbara Koch.
Han ses at være blevet døbt den 11. november 1731, og som fadder ved dåben optrådte hans ugifte
farbroder Johan Peter Bitsch.

Johan Peter blev gift i Torning d. 12. august 1760 med Eva Jung, som er født d. 28. juli 1744 i
Bickenbach, Hessen, Tyskland, og hun døde efter 1787 men før 1801, og er datter af Johannes Jung og
Anna Cathrine Katzenberger.

Johan Peter ankom ca. 1. maj 1760 til Fredericia med sine søskende og moderen.
Han nævnes som familiens overhoved, idet faderen var død på vejen til Danmark. I 1763 sad han som
fæster på gård Nr. 19 i Frederikshøj, men i 1765 var gården ledig, og det vides ikke, hvilken gård han i de
følgende år beboede. Fra omkring 1779 var han imidlertid fæster af gård nr. 18, og få år efter overtog han
endvidere fæstet på gård nr. 17, hvorefter han drev begge gårde samme.
I 18oo nævnes sønnen Thomas som fæster af de to gårde.

Familien fik 11 børn:

1. Johannes Peter.
2. Anna Barbara, født i 1763 og døde 04.02.1836, Benslehøj og var gift i 1782 med Johann Peter
    Cramer
.
3. Catharina Margarethe, født i 1767 og døde 26.04.1838, Havredal, hun var gift i 1787 med
    Johannes Berthel.

Af folketællingen 1787 fremgår det, at Johan Peter Bitsch og Eva Jung da havde følgende hjemmeboende
børn:
4. Johann Philip,født i 1766 og døde 06-03-1826, Havredal. Han var gift i 1877 med Marie Cathrine
    Winkler
.
5. Thomas, født i 1769 og døde 14.11.1822, Grønhøj. Han var gift med Anna Marie Petersdatter
    Hassing
.
6. Anna Elisabeth, født i 1771 og døde 03.03.1849, Benslehøj. Hun var gift i 1793 med Johann
    Conrad Rost
.
    Familien fik en søn:
    6.1. Philipp Friderich, født 05.05.1815, Frederiks og døde 08.01.1895, Frederiks.
7. Johan Peter, født febr. 1776 og døde 02.05.1865, Frederiks, var i 1802 gift med Anna Margaretha
    Breuner
.
    Familien fik 5 børn:
    7.1. Johan Philipp Friderich, født 03.09.1814, Frederiks og døde 16.10.1814, Frederiks.
    7.2. Johannes, født 08.01.1818, Frederiks og døde 14.04.1818, Frederiks.
    7.3. Philipp Frederich, født 27.07.1819, Frederiks og døde in 1898, Frederiks.
    7.4. Johan Jacob, født 08.01.1826, Grønhøj og døde 24.10.1823,Give.
    7.5. Johan Georg, født 10.05.1828, Frederiks og døde 08.02.1909, Frederiks.
8. Daniel, født i 1778 og døde 03.07.1855, Sevel Skovby.
9. Johann Georg, født i 1783 og døde 20.01.1833, Rolykke Maribo. Han var i 1815 gift med Ana
    Margrethe Hansdatter
.
10. Jacob, 2 år, = født i 1785.
11. Phillip Frederich, født i 1786 og døde 19.05.1833, Grønbækhus, Fly. Han var gift i 1818 med
    Maren Christensdatter.

   Tibage til Indhold


VI.B. Johan Wendel Risch
Johan Wendel Risch er født ca. 1730, antagelig i nærheden af Saarbrücken i Tyskland, og han døde efter
1787, hvor han nævnes i folketællingen, men før 1801, idet han ikke er opført i folketællingen fra det år.

Johan er søn af Adam Wendelrisch.

Johan var gift med Anna Margrethe Delpin der er født ca. 1724, og hun døde efter 1801, hvor hun
nævnes i folketællingen som bosat hos sønnen, men før 1813, hvor kirkebogen begynder.

Familien fik en søn:
1. Johan Philipp.

Johan Wendel-Risch indvandrede ca. 1761 med hustru og børn og overtog i 1763 fæstet på gård nr. 20 i
Frederikshede. I 1764 fik han udstedt fæstebrev på gården, der var på 8 fag stuehus og 8 fag kohus, og
som havde en besætning på 4 køer, 2 stude og nogle får. Han nævnes endnu på gården i 1784, da
brøstfælden opgjordes til 5 rdr., medens besætningen vurderes til 93 rdr., af hvilke tal man umiddelbart i
sammenligning med de øvrige gårde kan udlede, at han holdt bygningerne i særdeles god stand og desuden
har forstået at øge den besætning, som han overtog samme med gården.
I 1777 døde colonisten Adam Boechler, og umiddelbart efter døde hans hustru. Ægteparrets fæstegård
skulle have været overtaget af den ældste søn Johan Phillip, som imidlertid stak af fra stedet og lod sig
hverve som soldat i Viborg, efterladende sin 18. årige lillebroder Johannes i gården.
Da han imidlertid var for ung til at videredrive gården, og da der hverken var penge eller foder til besæt-
ningen, besluttede coloniforvalteren for en periode af 2 år at overdrage gårdens drift til Johan Wendel-Risch
"som er en god Bonde".
Det hedder herom i coloni-forvalterens indberetning:

"Da Skiftets Slutning efter afdøde Colonist Boechlers Kone i Frederikshede førstkom-mende Fredag den
" 17. Octobr. og den ældste af Sønnerne Johan Phillip Boechler tillige at blive indsat i Gaarden ifølge Dere
"Højvelbaarende gunstigheds Ordre, saa fremt han allers til den Tiid kunne have stillet Caution for Stervbo-
"ens anmeldte og tilstaaede retmæssige giæld, Er imidlertid dette ariveret, at indbemelte unge Karl Johan
"Phillip Boechler har sidste Løverdag den 11te Octobr. ladet sig hverve til Soldat i Viborg - alt foranlediget
"af hans egen Beretning i Desparation, fordi han af Præsten var forhadt og beskiemmet. Dette blev mig
"meldet af Bønderne i Søndags Hvorpaa jeg strax samme Dag ved min Skriver Karl føjede anstalt at Vagt
"blev holdt ved og udi Gaarden at intet af Stervboens Løsøre skulle udpraktiseres ved Nattetid, indtil jeg
"kunne komme i Gaarden. Jeg eftersaa alle Ting og befandt hvert Stykke in loco undtagen der var fortæret
"og bortsolgt to tønder Rug, og de skabede Faar slagtede samt til Husholdningen forbrugt, thi som hele
"Byens Faar er besmittede, skal De og alle afskaffes og friske Faar igien af en hver til Foraaret indkøbes.
"- Soldaten var da tilstede, tillige med en anden gammel Soldat, der arbeider for Murmester i Colonien,
"ventelig hand og andre saadan Frie mænd ligger dem efter at hverve Karle paa Landet. Med dennem jeg
"mig icke om det passerede ville indlade, Alene de berettede at Generalmajor Kreber agtede med det første
"at tilskrive Hr. Cammerherre i denne Begivenhed.
"Skiønt Jeg end ikke mig under denne Boechler at kom nogle Aar under Krigsdisciplin (thi vist nok beder
"han om kort Tid Pater Peccarde) bør saadan Hvervning dog ingenlunde taales paa Colonierne, saafremt
"man skal beholde Mandskabet til Godsets Tieneste, beder derfor underdanigst, at dersom Hr. Generalen
"end maae beholde denne Boechler 5 a 6 aar, som Dependerer af høylovlig Rentekammeret efter Hr.
"Cammerherrens Forestilling, Karlen dog ikke destomindre skal og bør være følgagtig til Godsets Tjeneste,
"naar hand efter de tilladte Aars Forløb reclameres fra Regimentet; Item at der herefter ingen saadanne
"Hvervinger sker paa Colonierne om end nogen sig frivillig skulle ville engagere, der ikke formodes.
"Denne Boechler siges at skulle have faaet 40 Rdr. i Hvervingspenge og Capituleret paa 8 Aar, om det
"ellers er saa i sig selv.
"Hvad nu Gaarden angaar, vidste jeg ingen bedre Anstalt at føje end denne, at Avlingens tilbørlige Drift
behøves i 2de Aar af Johan Wendel-Risch, som er en god Bonde, hand faar derfor ingen Betaling i Rede
"Penge, Men alene beholder det afforskne Korn, som kand blive fra Sædekorn tilovers. Fodret derimod
"skal udtæres i Gaarden af 2 Stude og 2 Kiør, eller 3 Stude og 1 Koe.
"Afdøde Boechlers mindste Søn Johannes, som dog er 18 Aar gammel tager hand i eget Huus, og forsøger
"ham i bemelte 2 Aar med Føde og Klæde.
"Og da denne Johannes Boechler har god Lov af Naboerne for skikkelig Opførsel, har jeg for at opmuntre
"ham til Flid og Stræbsomhed giort ham forhaabning efter disse 2 Aars Forløb at faae sin Faders Gaard i
"fæste (maaske hand med Tiden kand bekomme Wendelrisches Datter til ægte eller een anden skikkelig
"Mands Barn) Hvormed Johannes Boechler var overmaade velfornøjet; thi han er baade fader og moderløs
"og har ingen Slægt el. Kynding i Landet.
"Jeg formoder underdanigst denne Foranstaltning blive naadigst approberet samt mig endvidere tilladt saa
"hastig skee kand at holde Auction over Stevnsboens Indboeskab til Giældens betaling, Ligesom og, at naar
"De ovenmelte 4 stkr. Kvæg conserveret ved Stedet, thi der skjønnes ikke, at mere kand fødes i Vinter og
"Knap dette, Det øfrige da maatte bortsælges ved Auction og Pengene for Kvæget til Johan Boechlers
"Nytte, naar hand Gaarden antræder, thi at det var ubillig forlangt, at Wendelrisch skulle kiøbe Foder til
"fremmed Kvæg. Gaardens Redskab tager Wendelrisch ogsaa under Ansvar disse to Aar og i Dag anfanger
"med Rigsæden. - Herom i alt udbedes Forholdsorder det snart nogen-lunde skee kand for at beramme
"Auctionen.
      Nørlund d. 14. Octbr. 1777,"

Kort efter blev der afholdt auktion i gården, og som andet steds nævnt var både Jacob Bärthel og Philipp
Risch
blandt køberne.
I øvrigt ligger et bilag ved auktionsforretningen, ved hvilket Johan Wendel Risch på koloniforvalterens
forespørgsel oplyser, at han blandt andet har lånt Johannes Boechler 2 tdr. 6 skpr. korn, 1 td. 1 skp. ærter,
1 td. hvede, 1 td. havre og 6 tdr. 4 skpr. kartofler.

   Tibage til Indhold


VI.C. Johann Georg Keller
Johann Georg Keller er født ca. 1752 i Mannheim, Tyskland, og han døde 30.05.1788, og begraved d. 02.06.1788 i Stenrøgel.

Han er søn af Johan Jost Keller og Anna Margrethe Hahn.

Johan var gift ca. 1776 i Hørup med Elisabeth Dorothea Jung der er født 22.03.1759 Rohrbach og
døde 27.06.1824, Kjellerup, datter af Johannes Jung og Anna Catharina Katzenberger.

Jeg har taget denne generation med, da den fortæller en hel del om livet på Alheden.

Bor hos sin forældrene til sit 24. år, handler med Hamborg (hjemmestrikkede uldstrømper). Bliver fæste-
bonde i gård 2 i Havredal 1776-1780 (Alheden side 189). Efter Johann Georg er døde er Elisabeth 30 år,
hun solgte gård og alt og flytte ind hos sin svigerfar. Kommer som hyrde til sin moster Anna Margrethe i
Trehuse. Fra 1790 til moster Eva Bitsch's dater Cathrine Margrethe Bärthel. Hun gifter sig igen i 1790 med
gårdboer Knud Knudsen, Knudstrup, kolonien Over-Frederiksmose i Thorning. Iflg. Ejvind Hansen bliver
de gift i Frederiks. I folketællingen FT-1801 kalder hun sig Elisabet Dorthea Johannesdatter, 43 år, 2.
ægteskab. Hun har sine og Johan Georg Kellers 3 ugifte børn med sig og får 2 børn med Knud Knudsen i 1797-1800.

Familien fik en søn:
1. Johannes, som er født 19.06.1777, og død 12.08.1852, Thorning.
    1791 konfirmeret, boede hjemme til 1804.
    01.05.1808 fik Johannes gården Kauergaard
    gifter sig i 11.11.1808 med Maren Bach, 14.07.1779-05.12.1853, datter af Sognefoged Christian
    Bach.
    1810-1822 kirkeværge i Thorning Kirke.
    1812-1818 Sognefoged.
    1814-1833 beskikket til sognets skolepatron
    1834 ansat som Vejopsynsmand for Vestre Lan
    1838 købte Johannes en gård i Elsborg, som Johan overtog.
    1842-1845 medlem af Viborg Amtsråd, 06.10.1849 Dannebrog Hæderstegn.
    01.12.1849 med skøde overdrages alt til Johan Peter.
    Johannes omtales flere gange i breve af Steen Steensen Blichers samlede Skrifter.

Men hvad her er mere interessant er, at Johannes har skrevet en selvbiografi, som kan læses som PDF-file.

Familien fik 8 børn:

1.1. Johan Georg, 01.06.1809-24.11.1895. 25.04.1824 konfirmeret, 01.05.1836, forpagter af Donsborg,
    15.09.1837 gift i Sjørslev med Mette Marie Dyhr, 24.03.1806, Thorning, død 05.05.1876, Elsborg,
    datter af degn i Thorning, Peder Christensen Dyhr

1.2. Christen Bach, 01.02.1811, Thorning, død 05.01.1894, 31.03.1847 gift med Axeline Christiansen,
    født 1834. død 1858. Gifter i 1860 Catrine M. F. Hector, født 25.03.1833, død 1914.

1.3. Mette Elisabeth Dorthea, 31.01.1813, Thorning, død 28.03.1878, Elsted. 16.11.1832 gift med
    Anders Levring af Risbak (Sjørlev Sogn), født 21.01.1806, død 05.03.1871.

1.4. Johan Peter, 02.11.1814, Thorning, død 12.07.1888, Thorning, 07.01.1848 gift med
    Kirstine Christensdatter (Finderup) født 28.12.1823, Rindsholm og døde 18.12.1891, Thorning.
    Datter af Christian Finderup og Marie Alstrup. Valgt til Sognefoged i Thorning 1850.

1.5. Ana Marie Christine, 15.06.1816, Thorning 09.10.1848 gift med Jens Christensen Raun, lærer i
    Hornslet og Mørke, fra 1850 kirkesanger og lærer i Sahl.

1.6. Knud Christian, 16.04.1818, Thorning, 01.10.1840 veterinæreksamen og ansat som lønnet kandidat
    ved. V-skolen, døde 08.03.1879 på gården Vistruplund (Vendsyssel) som han ejede og drev dyrlæge-
    praksis. Gift 26.10.1854, Nederkærsholm med Helaise Emilie Therese Hansen, født 27.02.1822,
    Thorning, død 27.04.1904, Frederiksberg.

1.7. Dorothea Marie Cathrine, 14.04.1820, Thorning 03.11.1849 gift med skolelærer Ebbe Jepsen
    Rossen
i Sjørslev, født 16.07.1820, og død 08.08.1877.

1.8. Christian Frederik, 02.04.1822, Thorning, 1846, godsforvalter på Lunderupgaard. Gifter sig
    10.08.1847 med Karen Larsen Møller.

   Tibage til Indhold


VI.D. Adam Gantzhorn

Adam Gantzhorn er født d. 18. april 1738 i Bammenthal i Pfalz, Tyskland, og døde den 11. maj 1783 i
Frederiksmose, Torning sogn.

Han giftede sig i 1761 med Anna Maria Schmidt, men efter hendes død blev han gift anden gang ca 1772
med Anna Barbara Märcker, datter af Johann Michael Märcker og Anna Dorothea Hetzler. Hun er født
d. 24. juni 1747 i Bofsheim, og hun døde den 16. maj 1814 i Gl. Frederiksmose, Torning sogn.

Adam ses i 1764 at have fået fæstebrev på en gård i Over Frederiksmose, og kort efter overtog han fæstet
på endnu en gård, hvorpå han drev de to gårde sammen indtil sin død. I 1779 oplyses det om ham, at han
var en stræbsom og lovende kolonist.

Efter Adams død blev der afholdt skifte mellem enken og børnene:
1. Johan Jacob, 8 år,
2. Susanne, 10 år,
hvilke børn begge opholdt sig hjemme hos moderen. På skiftet oplyses det, at afdøde havde en søn fra
første ægteskab ved navn Johan Adam, der var bortrejst, men som iøvrigt på et tidligere afholdt skifte efter
hans moder havde fået tillagt 4 får. Selve skiftet efter Johan Adam blev påbegyndt den 12. maj 1783 under
ledelse af koloniforvalter Hans Kiersgaards søn Wilhelm Deichmand Kiersgaard, og som lavværge for
enken og børnene mødte Jacob Dürr fra V. Frederikshøj, medens Johan Georg Keller og Jørgen
Christensen var registrerings- og vurderingsmænd.
Af løsøre kan nævnes 1 fyrretræsbord med skuffe, 1rdr., 1 fyrretræsskab med lås og nøgle, 1 rdr. 2 mk.,
2 fyrretræskister med lås, nøgler og hængsler, 1 rdr. 4 mk., 1 helt og 2 halve fyrretræssengesteder med
dertil hørende sengetøj, 1 kakkelovn, 3 rdr. 2 mk., 1 bænk, 1 træstol, 1 malet fyrretræsskab og 1 halmstol
samt 1 jernkakkelovn, som var sat i pant hos Michel Store i Oustrup for 10 rdr. Af mindre og mere spe-
cielle affekter kan nævnes: 1 spejl, 1 lille lommeflaske, 1 spanskrør, 1 messingdåse, 2 rageknive, 1 fire
lispunds vægt, 1 tinfad, 2 ølankre, 1 vædderskind og i messingkedel samt 1 tysk bibel, 1 gl. tysk huspostil,
1 huspostil, som var lånt af Adam Würtz i Frederikshede, 2 tyske reformerte salmebøger og 1 tysk
"anvisning til christelig religion".
Af klæder efterlod afdøde sig 1 par skindbukser, 1 par vadmelsbukser, 2 par blå strømper, 1 blå klædes-
kjole, 1 damaskes brystdug, 1 hvid vadmelskjole, 1 hvid vadmelstrøje, 1 hat og 1 fløjlshue.
I gården fandtes af redskaber 1 plov med tilbehør, 2 trævogne og 2 træharver samt 1 hel del mindre red-
skaber og 1 hestesadel, medens gårdens besætning bestod af 1 gl. åg, 6 rdr., 1 blakket stud, 13 rdr.,
1 sorthjelmet stud, 9 rdr., 2 gråhjelmede køer, 9 rdr. 3 mk., 1 rød kvie, 5 rdr., 1 galt, 2 rdr. 4 mk., 10 får
med lam, 10 rdr., 5 får uden lam, 3 rdr. 2 mk.

Hertil kom bl.a. 1 par sko med spænder og 1 par støvler, som var udlånt til Jens Jespersen, 1 væv, som
var udlånt til Jens Fynboe i Gl. Frederiksdal, og 1 jerngryde, som var pantsat til Anders Hansen i Voer.
Man opgjorde herefter boets samlede værdi til 107 rdr. 3 mk. 11 sk.
Skiftets afslutning blev udsat et årstid, og i mellemtiden flyttede Adam Gantzhorns svoger Jacob Dürr, der
antagelig var broder til Anna Barbara Michels-datter, ind som fæster af de to gårde i henhold til følgende
skrivelse:

"Over Fridrichsmoese i Torning Sogn.
Da afgangne Adam Gantzhorn i sin Dødstund begierede at hans Svoger Jacob Dürr fra Vester Frederikshøi
ville antage hans i fæste havte 2 Stæder her sammesteds og sørge for hans efterladte svage Hustru og Børn,
Er dette da og Skeed saa Bemeldte Jacob Dürr nu staar for begge gaarde No. 1 og No. 5, som bliver sam-
menbyggede, dog indrettet til 2 Familier, hvorimod Gantzhorns Enke som billig sin Aftægt og Ophold
Liivstiid der i Gaarde.
Hvilken Forandring ey er kommen den Kongelige Cassa til nogen Udgift, da Jacob Dürr paa egen Bekost-
ning istandsætter Husene med videre."
Den 13. maj 1784 mødtes man atter til afsluttende skiftebehandling efter Adam Gatzhorn, og nu havde en-
ken som lavværge antaget Johan Georg Keller, medens bør-nenes formynder var deres formodede morbro-
der Jacob Dürr. Boets aktiver var uforandrede 107 rdr. 3 mk. 11 sk., og man gik nu i gang med at opregne
passiverne, hvoriblandt den besætning og de redskaber som havde været på gårdene, da Johan Adam
Gantzhorn overtog fæstet. Dette beløb sig til 107 rdr. inkl. skatter, hvortil kom 40 rdr. til istandsættelse af
gårdens bygninger. Endvidere oplyste enken, at hendes afdøde mands begravelse havde kostet 4 rdr., at
hun ønskede 4 rdr. sat til side til sin egen begravelse, og at hendes mand havde haft forskellig løs gæld på i
alt 64 rdr.
Til disse beløb kom udgifterne i forbindelse med skiftets afholdelse på i alt 3 rdr. 1 mk., hvorefter boets
samlede passiver beløb sig til 222 rdr. 3 mk. Det hedder herefter i skriftet:
"Naar da Udgiften 222 rdr. 3 mk. balanceres imod Indtægten 107 rdr. 3 mk. 11 sk., Erfares heraf at intet
bliver at arve for Børnene, Men Enken paalagt at opføre sine Børn som hun agter at være bekiendt for Gud
og Mennesken og for sin egen Samvittighed og iøvrigt at betale sin Gæld uden Skifterettens Ansvar i mind-
ste Maade saa Skifteretten bliver anger og kravesløs i alle optænkelige Maader, og ligeledes betaler Enken
dette Skiftes Omkostninger, og saaledes bliver dette Skifte med samtliges Minde sluttet og bekræftet med
Hænders Underskrifter."

Straks efter meddelte Jacob Dürr skifteretten, at han nu havde betalt sin svoger Adam Gantzhorns gæld,
således at der kun resterede 12 rdr. til Jens Michelsen i Ll. Oustrup, af hvilket beløb han ville betale halv-
delen, medens enken havde lovet at betale den anden halvdel.

Anna Barbara Märcker blev imidlertid ikke boende ret længe hos Jacob Dürr, for den 19. september 1786
indgik hun nyt ægteskab med Hans Michael Agricola i Gl. Frederiksmose, og ved hendes død oplyses det,
at hun da var enke efter ham.

   Tibage til Indhold


VII. Johann Jacob Bertel

Johann Jacob Bertel er født ca. 1737 i Kirch-Beerfurth i Tyskland.
Han nævnes endnu i folketællingen 1801 for Frederiks, men må være død før 1811, idet de bevarede
kirkebøger fra det år intet har om hans død.

Johann Jacob var gift første gang den 28. september 1760 i Fr. Crumbach med Marie Magdalene Pastre,
født 1732 in Rohrbach men døde kort før d. 29. februar 1780, på hvilken dag der afholdtes skifte efter
hende. Johann Jacob blev derpå gift anden gang ca. 1781 med Anna Cathrine Philbert, født ca. 1.
januar 1762 i Frederikshøj, og hun døde den 13. april 1842 som aftægtskone i Sandkærgaarde, og er
datter af Johan Phillip Philbert.

Lokket af løfter om en gylden fremtid forlod Johann Jacob Bertel og hans første hustru sidst på året 1761
eller i begyndelse af 1762 deres hjemegn i Hessen-Darmstadt området og begav sig medbringende deres
1-årige datter Eva til fods til Danmark, "hvor køerne gik i græs til knæene". Her blev de sammen med de
øvrige tyske kolonister placeret på Alheden, hvor de antagelig i begyndelsen har boet i en hytte opbygget af
ler og med lyngtag. Omsider blev de af regeringen lovede hedegårde bygget færdige, og i 1763 fik Johann
Jacob udstedt fæstebrev på gård nr. 22 i kolonien Frederikshøj.
Fæstebrevet er affattet på gammeltysk og ret vanskeligt oversætteligt, men lyder i oversættelse nogenlunde
således:

"vi underskrevne Hans Kongl. Majestæt til Danmark og Norge m.m. 's allernaadigst anordnede Commisair
over opdyrkningen af en de jyske heder kundgør og oplyser her-med, at jeg paa Hans Kongl. Majsts. be-
kostning betaler kolonisten Jacob Berthel udgiften ved omtalte opdyrkning og bosættelse i Jylland paa den
saakaldte Alhede, og det i landsbyen Frederikshøj og overgiver ham paa det sted de nødvendige bygninger
saasom 8 fagstuehus og 8 fag lade og staldbygning nr. 22 samt trækdyr og andet kvæg, nemlig 4 okser, 2
køer og nogle faar. Landbrugsredskaber med tilstrækkeligt jordegods, mose, hedeland og have, ligesom
han ogsaa skal noteres jordegodset, saa snart opmaalingen er færdig, anslaaet skyldig til hartkorn, og dette
dernæst er noteret på fæstebrevet til brug for skat, da bliver han Jacob Berthel, givet dette fæstebrev
derover paa følgende conditioner:

1) At han, og efter ham hans kone, børn eller følgende arvinger, har en saadan af 8 fag stuehus og 8 fag
lade- og staldbygning bestaaende bondegaard i fæste som over for omtalt med det tillagte jordegods, mose,
hedeland og have, trækdyr og andet kvæg, saasom 4 okser, 2 køer, nogle faar og landbrugsredskaber og
kan bruge dette som ejendom, saa godt som han paa det bedste ved og kan, dog maa ved indtræffende
døds- eller andre tilfælde intet i nogen maade af dette gods og hvad dertil hører afhændes uden et højpri-
seligt Rente-Kammers vidende og derfra forud indhentede samtykke.
2) Saa skal han fra nu af og 20 aar frem være for alle skatter, contributioner, tiende, indkaldelse til militær-
tjenester, indkvarteringer og hoveritjenester, og i fald han efter denne frists udløb yderligere har behov for at
være befriet for en eller anden af disse afgifter, saa vil han endnu en tid findes at blive benaadet dermed, og
3) da det endnu igen klækkelig nytte tjener til hans agerdyrkning, saa nyde han indtil videre den allernaadigst
bevilgede dagløn.
4) Hans med her ind i landet bragte børn faar altid de lovede rejsepenge udbetalt, saa snart de gifter sig og
tiltræder en gaard i kolonien.
5) Hermed bliver han tillige forsikret, at der tæt herved skal blive truffet de nødvendige foranstaltninger til
kirke og skole for samtlige kolonister.

Paa overanførte benaadninger og privilegier som Hans Kongl. Majst. saaledes allernaadigst bevilger, er
dette fæstebrev udfærdiget til kolonisten Jacob Berthel, hvorimod han imidlertid forpligter sig til paa et heraf
i alle punkter og clausuler ligelydende exemplar, at han ikke blot med al flid vil forbedre og bevare den ham
betroede landejendom, bygninger landbrugsredskaber og drage omsorg for kvæget, derimod ogsaa, at han
vil adlyde Hans Kongl. Majst. og den foresatte øvrighed, saavel som ogsaa forvalteren og øvrige inspekti-
onshavende og i det hele taget allernaadigst rette sig efter Hans Kongl. Majst. lov og forordning eller i mod-
sat fald vil være at miste dette fæstebrev, der gælder for hans person.
             Fridericia, den 21. Sept. 1763."

Johann Jacob Bertel sad nu som fæster af gård nr. 22 i Frederikshøj i nogle år, hvorpå han før 1780 flyttede
til gård nr. 23 samme sted. At familien de første år har levet en yderst kummerlig tilværelse, er der vist ingen
tvivl om, men efterhånden som Johann Jacob fik mere og mere hede lagt under plov, bedredes forholdene
betydeligt, hvilket også fremgår af nedenstående skifte fra 1780. Det er derfor utvivlsomt rigtigt, når en
efterkommer i dag betegner ham som en ordentlig, nøgtern og stræbsom bonde.

"Den 29. Febr. 1780 indfandt sig Hans Kiersgaard fra Nørlund, Kongelig Majestæts Forvalter over Alhe-
dens Colonier udi Frederikshøi under Halds Amt udi Jacob Bertels Gaard og Bopæl, for der at holde Skifte
og Deeling efter bemelte Mands for kort Tid siden ved Døden afgangne hustrue Maria Magdalena Bastian
imellem enkemanden paa den ene side og hans i Ægteskab med bemelte afdøde Hustrue sammenavlede
Børn, som ere: En Søn Johannes, 15 Aar, en ditto Jacob, 12 Aar, en ditto Andreas, 5 Aar, en Datter Eva,
18,1/2 Aar, en ditto Maria Christina Margreta, 1,1/2 Aar, paa den anden Side. "Til stede paa skifte var enke-
manden samt en for de umyndige børn udpeget tilsynsværge, idet afdøde "slet ingen Slægtskab haver her i
Landet". På skiftet foretog man en registrering og vurdering af samtlige boets effekter, hvorfra kan nævnes:

I den søndre stue: 1 egetræsbørd med åben fod, vurderet til 4 rdr., 2 fyrretræsskamler, 2 træstole, 1 gam-
mel kistebænk, 1 jernvindovn, 1 lille gammelt slagur, sat til 3 rdr., 1 stort brunmalet fyrretræsskab med lås
og nøgle, 2 rdr. 2 mk., 1 lille malet hængeskab med lås, 4 rdr., 1 firkantet hængeskab, 1 rdr., 1 stolpe-
sengested med tilhørende sengetøj samt 1 grønt hjemmegjort omhæng med kappe, 1 lille amagerhylde, 1
væv med tilbehør, 2 rdr., 1 tinfad, 10 tinskeer til 2 sk. stykket, 1 kobberpotte, 1 rdr. 1 gammel messing-
lysestage, 1 gammel messingkedel, 2 par uldkarter og 1 lille spejl samt 1 malet halvkiste med lås og nøgle,
som indeholdt 26 alen hvidt vadmel, 1 alen groft hørgarn, 1 drejsdug i 2 bredder, 1 lærredsdug, 5 hånd-
klæder, 8 lagner og 1 par tavlede dynebetræk samt følgende bøger: 1 bibel, 2 testamenter, 2 salmebøger,
1 tysk grammatik, 1 katekismus, "Davids Psalmer", 2 forklaringer og 1 gammel tysk bog.
I den nordre stue fandtes bl.a.: 1 fyrretræs stolpesengested, 1 rdr., med tilhørende sengetøj bestående af 1
hjemmegjort overdyne, 2 rdr., 2 bolsters hovedpuder og 2 blårgarnslagner, 1 mindre sengested med stol-
per, 3 mk. 8 sk., og dertil hørende sengetøj, 1 gammel halvtønde, 1 spinderok, 1 lille fyrretræsbord med
skuffer under og 1 stor skovl samt hakke.
I køkkenet var bl.a.: 1 kobber bryggerkedel, vurderet til 7 rdr., 1 mindre kobberkedel, 2 rdr. 3 mk., 3 ok-
sehoveder, 1 halvtønde, 1 køkkenskab med lås og nøgle, 1 jernbilæggerkakkelovn, forskellige gryder,
potter og pander samt 1 slibesten, 1 hakke, 1 møggrab, 1 lynge, 1 lille sav, 4 navere, 3 harver, 2 knibtæn-
ger, 1 gammel fil, 1 mejsel, 1 båndkniv og 2 økser.

Da skifteprotokollen sine steder er stærkt beskadiget, er det ikke muligt at få et helt klart overblik over
gårdens redskaber og besætning, men det fremgår dog, at der i hvert fald var 4 vogne med tilbehør og 1
hakkelseskiste, medens besætningen i hvert fald bestod af 6 køer, vurderet til fra 4 til 7 rdr., 1 tyr, 3 rdr., 4
ungnød, 1-3 rdr., 1 kalv, 3 mk-. 20 får, "som dog icke ere fri for Smitte", 2 mk., stykket eller i alt 6 rdr., og
endelig 2 svin, vurderet til i alt 5 rdr.
Boets værdi blev herefter i alt opgjort til 169 rdr. 4mk. 14 sk., hvorpå skifteretten forespurgte enkemanden
om der fandtes andre effekter, som skulle regnes boet til indtægt, hvortil enkemanden svarede, "at han hav-
de vel lidet tilgode hos en og anden, dog ikke af stor Betydenhed og frygtede at samme skulle blive uvis og
derfor holdte det ikke nyttig samme at anmelde, derimod hvad rede Penge angik, da ville han langtfra ikke
forurette sine Børn og derfore herved angav at hans sal. Hustrue for næsten 4 aar siden havde været i Tysk-
land og derfra hjemhentet en Arvepagt efter hendes Forældre Et halvt Hundrede Rigsdaler efter danske
Penge at regne og skiønt han siden som Boens Værge deraf havde udgivet En deel til Kornkiøb og i andre
Maader efter Fornødenhed ville han dog selv svare til bemelte Summa, ligesom Pengene allerede maatte
være forhaande, og altsaa deele ret og lige med sine Børn, hvorfore herefter bliver at beregne Stervboen til
Indtægt indbemeldte Somma 50 Rdr.
Og da Enkemanden erklærede at han ej videre vidste i nogen Maade at melde Boen til beste, saa bedrager
Stervboens Indtægt alt i alt den Summa 211 Rdr."

Man lavede herefter en oversigt over udgifterne, som primært omfattede den besætning og de redskaber,
som oprindelig havde været på Gården. Det drejede sig om 4 stude á 10 rdr., 2 køer á 6 rdr., 8 får á 1 rdr.,
1 trævogn til 4 rdr., 1 plov med tilbehør, 2 rdr., og 1 træharve, 1 rdr., hvilket i alt gav en udgift på 67 rdr.
Gårdens bygninger blev efterset, og vurderingsmændene fandt, at de var "holdt i en god og schichelig
Stand", men skønnede dog, at der skulle tilsidesættes et mindre beløb til vedligeholdelse.
Afdødes begravelse havde kostet 9 rdr., og et tilsvarende beløb blev sat til side til Jacob Bärthels begra-
velse, når den tid kom. Endelig var der udgifterne i forbindelse med skiftets afholdelse, og boets samlede
passiver løb herefter op i 96 rdr. 2 mk. På et eller andet tidspunkt under skiftet må aktiverne på 211 rdr.
været blevet yderligere forhøjet, for den stærkt beskadigede skifteprotokol udviser, at man ved skiftets
afslutning opererede med en nettobeholdning på 123 rdr. 2 mk. 14 sk., der blev udloddet med halvdelen til
enkemanden, ca. 15 rdr. til hver af sønnerne og 7,5 rdr. til hver af døtrene. Skiftet sluttedes med at skifte-
retten pålagde enkemanden at give sine umyndige børn en kristelig og sømmelig opdragelse, således som
han ville være det bekendt overfor gud og øvrigheden.

Udover de 50 rdr., som Johann Jacobs første hustru Marie Magdalena Pastre ca. 1775 havde arvet efter
sine forældre i Tyskland, indgik på et senere tidspunkt til stiftsbefalingsmand Hauch yderligere 41 rdr. og 40
sk., hvorfor der i 1787 indkaldtes til skiftesamling på Marsvinslund. Det hedder herom i protokollen bl.a.:
"Anno 1787 d. 24. Marts blev her paa Marsvinslund af Skifteforvalteren Major og Colonistforvalter
Moldrup i Overværelse af Colonisten Jacob Berthel og hans Børns Formynder Peter Pitsch, med tiltagne
Vitterlighedsmænd, nemlig Iver Bertelsen og Rasmus Nielsen, begge af Marsvinslund i Anledning af en
Colonisten Jacob Berthels Børn i Frederikshøi efter deres ved Døden afgangne (mors afgangne) Forældre
Johannes Baster og Marie Baster i Landskabet Hessen Darmstadt, Lichtenberger Amt i Byen Rorhback,
tilfaldne Arv, af hvilken efter det højkongelige Rentekammers Foranstaltning og Pro memoria til Hr. Stifts-
befalingsmand Hauck, 41 Rdr. og 40 skill. er indkommet og tilstillet Høybemelte Hr. Stiftsbefalingsmanden
for at uddeles til de forbemelte Arvinger. bem. Jacob Berthels Børn, denne Skifteforretning foretaget og
blev denne Arv saaledes delt og skiftet imellem disse Jacob Berdels Børn, som ere: 1 Søn Johannes Bertel,
21 Aar, 1 Do. Andreas Bertel, 11 Aar, 1 Dtr. Eva, gift med Johannse Pitsch i Frederikshøj, 27 Aar, en Søn
Jacob Bertel, 18 Aar, en Dtr. Christina Margreta, 7 Aar, i alt 3 Sønner og 2 Døtre, disse blev tillagt hver af
Sønnerne 10 Rdr. og 34 Skill. og hver af Døtrene 4 Rdr. og 17 skill."

Umiddelbart efter skiftets afholdelse ses sønnen Johannes og datteren Eva at have udstedt afkald til deres
fader, hvoraf der fremgår, at de havde fået, hvad de kunne tilkomme. For de tre øvrige og umyndige børns
vedkommende blev det bestemt, at deres arv skulle blive stående hos faderen, indtil de blev myndige.

Før 1786 overtog Johann Jacob nu fæstet på gård nr. 28 i Frederikshøj og flyttede ind på denne gård, sam-
tidig med at han dog videredrev gård nr. 23 indtil 1793, da han i stedet for sidstnævnte overtog gård nr. 29,
således at han nu sat på gårdene nr. 28 og nr. 29. Samme år blev begge gårde udflyttet fra Frederikshøj til
øst for byen, hvorved opstod de to Sandkærgaarde, der senere fik matrikel nr. 20 og 20a og som havde et
areal på henholdsvis 19 og 47 ha. Johann Jacob drev nu begge gårde indtil 1801, da han afstod hovedpar-
cellen nr. 20 med 19 ha til sønnen Daniel og nr. 20a til sønnen Andreas.

Johann Jacob Bärthel havde i første ægteskab med Marie Magdalene Pastre børnene:
1. Eva, født ca. 1761,
2. Johannes, født ca. 1764,
3. Jacob, født ca. 1769,
4. Andreas, født ca. 1774, og
5. Dorthea Christina Margretha, født ca. 1778.

I sit andet ægteskab med Anna Cathrine Philbert havde han i hvert fald børnene

6. Daniel, født ca. 1782,
7. Philip, født ca. 1785,
8. Thomas, født ca. 1789,
9. Maria Cathrina, født ca. 1792,
10. Jacob, født ca. 1794,
11. Friederick, født ca. 1797, og
12. Anna Margreta, født ca. 1799.

Ved hjælp af kirkebøgerne har vi* gjort et stort stykke arbejde for at følge disse børns videre
skæbne, men arbejdet vanskeliggøres i allerhøjeste grad af, at de samme navne går igen konstant,
således at det er meget vanskeligt at skille efterkommerne fra hinanden. For nogle af børnenes ved-
kommende har det dog givet et vist resultat, medens det ikke har vist sig muligt at finde nærmere
oplysninger om 7., 8., 9., 11. og 12. barn i flokken. Om de øvrige kan oplyses følgende:

* Husk på at det er omtalte slægtsbogens forfattere.

1. Eva.

2. Johannes, født ca. 1764, døde den 22. december 1822. Han var gårdmand i Haurdal og havde i sit
    ægteskab børnene:
    2.1. Cathrine, født ca. 1796, gift 1825 med Johan Georg Bitsch.
    2.2. Philip, født ca. 1801, død 1837, gift 1830 med Anne Marie Kriegsbaum,
        Familien fik følgende børn:
        2.2.1. Cathrine Marie, født 10.08.1831, Frederiks.
        2.2.2. Johannes, født 02.08.1833, Frederiks døde samme dag.
        2.2.3. Johannes, født 04.07.1834,Frederiks og døde 08.12.1907, Frederiks, gift med Anne Marie
                 Würtz
.
        2.2.4. Johan Philip, født 27.10.1837, og døde 19.04.1879, Frederiks, gift med Ane Marie Bräuer.

        Johannes og Johan fik en del efterkommere.

    2.3. Jacob, født 1804, gift i 1832 med Cathrine Margrethe Kriegsbaum.
    2.4. Johan Georg, født 1806.
    2.5. Eva Magdalene, født 1807, gift i 1830 med Kristoffer Kriegsbaum

3. Jacob, født ca. 1769, må antages at være død ung, idet der som overfor omtalt atter er en Jacob i søs-
    kendeflokken i 1794.

4. Andreas, født ca. 1774, døde den 28. februar 1835. Han var gift med Elisabeth Bräuner og overtog i
    1801 efter faderen den ene af de to Sandkærgaarde (matrikel nr. 20a).
    I sit ægteskab havde han i hvert fald følgende børn:
    4.1. Elisabeth, født 1804, død 1822.
    4.2. Andreas, født 1808, gift 1837 med Anna Margrethe Lauth.
    4.3 Anna Marie, født 1810, gift 1836 med Christen Jensen, enkemand af Iller.
    4.4. Marie Magdalene, født 1812.
    4.5. Johan Jacob, født 13.10.1814, død 12.06.1833.
    4.6. Philip Friederich, født 02.01.1817, død 23.04.1817.
    4.7. Johannes, født 29.04.1819, og døde 05.01.1892, Frederiks, gift 1841 med Anne Margrethe
        Bräuner
, født 30.11.1819, og døde 04.02.1905. Han overtog efter faderen den udflyttede
        Sandkærgaard, som senere overgik til hans søn Johan Jacob, født 14.04.1849.
        Fra Johan Jacob gik gården videre til sønnen Johannes og dens søster Erika Andrea.
        Disse to var imidlertid begge ugifte, men Erika Andrea, der var født 08.07.1893, fik sønnen Johannes
        Østergaard Berthel, der fødtes 22.03.1930, og han er den nuværende ejer af Sandkærgaard nr. 20 a.
        (det var i 1971)
    4.8. Cathrine Margrethe, født 29.03.1821, og døde 09.11.1881.
    4.9. Marie Elisabeth, født 28.07.1823, død 16.03.1827.

5. Dorthea Christina Margreta, født ca. 1778, døde den 14. oktober 1838. Hun var gift med Johan
    Georg Maul
.
    De fik børnene:
    5.1. Philip Frederik, født 03.04.1814, Frederiks
    5.2. Maria Magdalene, født 23.10.1816, Frederiks. og døde 29.06.1822, Frederiks.

6. Daniel.

10. Jacob, født ca. 1794, død 31. maj 1854. Han var gift med Marie Bolette Christensdatter og over-
      tog ved vielsen hendes faders gård i Sejbæk, Daugbjerg sogn, af hartkorn 5 tdr. 4 skpr. 3 fjdkr. 1 alb.
      Ifølge folketællingen 1845 havde ægteparret døtrene Bodil, Ane Cathrine, Marie og Karen. Om
      datteren Marie, født den 16. juli 1829 i Sejbæk, vides det, at hun blev gift 1850 med Jacob Nielsen
      Østergaard
, født 1816 i Fly, ejer af Østergaard i Fly.

I avisen "Vestkysten" fra den 3. juli 1971 findes en artikel skrevet af journalist Knud Sunesen efter et besøg
på den ene Sandkærgaard (matrikel 20 a), der som overfor omtalt ejes af Johannes Østergaard Berthel.
I artiklen hedder det bl.a.:
"Johannes Berthel er en lykkelig mand. Han har ni køer, tre kalve, lige så mange katte, en dyb brønd med
 hejseværk, et hyldetræ, der vokser i en røn, en laset familiebibel på tysk, et monogram fra Frederik V's tid,
 og en fætter der hedder Richard. Dertil kommer, at Johan Berthel er sjette og sikkert også sidste genera-
 ion af kartoffeltyskerne. Og det er han stolt af.
 - Det var et dygtigt folk, siger han.
 De blev af Frederik V lokket til Danmark for at opdyrke Alheden. Det blev lovet dem, at de ville komme til
 at gå i græs til  knæene, men det de mødte, var den danske ørken, og blev nødt til at lave jordhuler for at få
 tag over hovet.
 Johannes Berthel og fætteren bor lige så tarveligt i dag som deres forfædre gjorde, da de kom omkring år
 1760. De to har indrettet sig i ruinerne af den fordums tider flotte Sandkærgaard. Et Fremskridt har de dog
 opnået: De har fået en lille gasapparat til at varme maden på i deres hytte på ca. 10 kvadratmeter. Et vase-
 kefad står uden for døren. Her foretager de den nødvendige morgentoilette. Hvis de skal i bad, da foregår
 det ude i stalden, hvor de så hælder en spand vand ned over kroppen.
 Jo, det er primitiv, erkender Johannes Berthel. Det er nok også derfor jeg aldrig er blevet gift. Men jeg er
 tilfreds. Jeg tror ikke folk i nye villaer er lykkeligere end mig, og så længe jeg klarer mig helbredsmæssigt,
 mener jeg ikke, der er nogen, som bør have noget imod, at jeg lever under sådanne forhold.

 Johannes Berthel har store fremtidsplaner, der skal realiseres, når han engang får tid. Af ruinerne skal
 Sandkærgaard genopstå, men der er travlt i landbruget, og desuden er der til stadighed de mange turister,
 der kommer for at få rundvisninger.
 Og det er netop rundvisning, der er sagen. Den begynder i stuen. Det lader sig gøre, når kattene og fætter
 Richard rykker sammen, så den store kuffert med "materialerne" kan komme frem.
 Johannes Berthel, der er 40 år, har meget at fortælle om sin slægt.
 Han er født i dette hus, hvor hans mor passede en bror og tog fætter Richard til sig, da han var spæd. Nu
 er Richard 60 år og har aldrig været andre steder end på Alheden, mens Johannes har været ude i Verden,
 nemlig i Frederikshavn, Roskilde og Aalborg som soldat.
 Det fornemme Frederikmonogram som Johannes har indrammet, har siddet på Sandkærgaards hoveddør,
 da den endnu havde en sådan. I dag er blæsten ikke noget problem, den kan fare uhæmmet gennem det
 lille rum.
 Ingen tager notits af den, bortset fra at spindelvævet får en lille svingtur og kattene en smule hoste.
 Men alt skal blive anderledes, når Johannes får tid."

   Tibage til Indhold


VII.A. Johannes Peter Bitsch

Johannes Peter Bitsch er født 2. juli 1761 i Grønhøj, og han døde den 4. januar 1839 i Benslehøj.

Johannes Peter er søn af Johan Peter Bitsch og Eva Jung.
Han blev gift i 1785 i Frederiks med Eva Bertel, født ca. 1761 i Grønhøj, og hun døde den 8. marts 1836
i Benslehøj, og er datter af Johann Jacob Bertel og Marie Magdalene Pastre.

Johannes Peter ses i 1793 at have fået fæste på gård nr. 16, der få måneder forinden af den forrige fæster
Johan Conrad Rost var blevet udflyttet fra Frederikshøj til Benslehøj. Johannes drev nu gården, der havde
et hartkorn på 1 td. 1 skp. 1 fjdkr. 2 5/16 alb., indtil 1829, da fæstet overgik til sønnen Conrad.

Af Lysgaard-Hids herreders auktionsprotokol fremgår det, at Johannes Peter Bitsch på en auktion den 11.
juni 1788 i boet efter colonisten Phillip Raut købte en spinderok for 12 sk., en stor tysk bibel for 5 mk.
7 sk., to hamre for henholdsvis 12 og 18 sk., samt en stiksav for 8 sk.

Af folketællingen 1801 fremgår det, at Johannes Bitsch og Eva Bertel da havde følgende hjemmeboende
børn:
1. Catharina Magaretha, 18 år.
2. Maria Magdalena, 13 år.(født 1788, døde 1869 i Aarestrup).
3. Johann Jacob, 9 år. (født 1791, døde 1865 i Stordalen).
4. Johann Peter, 7 år. (født 1793, døde 1850 I Havredal).
5. Johannes, 3 år.(født 1798, døde 1802 i Grønhøj).
6. Johan Conrad, 1 år gammel
og en tjenestedreng Conrad Marqvardt, 18 år.

   Tibage til Indhold


VIII. Johan Philipp Risch
Johan Philipp Risch er født ca. 1754 i Herschenrode i Tyskland, og han døde den 24. november 1820 i
Havredal, Frederiks.

Philipp er søn af Johan Wendel Risch og Anna Margaretha Delpin.
Af folketællingen 1787 fremgår det, at han var gift første gang med Christine Keller, der ifølge aldersan-
givelsen in nævnte folketælling må være født ca. 1759, og som døde ca.1797, og er datter af Johan Georg
Keller
og Anna Margrethe Hahn.

Philipp var fæster af gård nr. 26 i Frederikshede, der i 1784 takseredes med en brøstfæl på 15 rdr.
(nødvendigt beløb til bygningernes istandsættelse) og en besætning på 64 rdr. På en auktion i 1778 over
afdøde Adam Boechlers bo i Frederikshede købte Johan en skammel for 1 mk. og 14 sk. samt 3 jernskeer
for 6 sk., på en anden auktion i 1788 efter Phillip Raut erhvervede han en anden skammel for 10 sk. samt 2
kornsegl for 1 mk. og 4 sk.

I folketællingen 1787 nævnes Philipp og Christine Keller med børnene:

1. Anna Margrethe, 5 år, og
2. Elisabeth Barbara, 1 år gammel.
På gården havde de da endvidere den 17-årige tjenestekarl Hans Kriegbaum og den 23-årige tjenestepige
Elisabeth Mejerin.

Philipp blev gift anden gang ca.1798 med Susanne Gamshornie, født 1773 i Over Frederiksmose,
Torning sogn, og hun døde den 23. marts 1847 i Trehuse, Frederiks, og datter af Adam Gantzhorn og Anna
Barbara Märcher.

Susanne Gantzhorn blev fremstillet i kirken i forbindelse med dåbens offentlige bekendtgørelse anden
søndag i advent 1772, idet "Daaben skeete forhen i Nødsfald af Susanna, Jordemoderen i Frederikshede,
hvor da vare til Stede Fader og Moder, Susanne Margrethe Ibidem og Jens Christensens Hustru."
Ved Fremstillingen i kirken blev hun båret af fornævnte Susanne Margrethe, medens Strange Christensen,
Philip Moratz og Christina Krigerin var faddere.

I folketællingen 1801 figurer Philipp med sin anden hustru Susanne Gamshornie og børnene:
3. Johan Georg, 12 år,
4. Christina Margretha, 7 år, og
5. Maria Catharina, 4 år gammel.

   Tibage til Indhold


VIII.A. Johan Conrad Bitsch
Johan Conrad Bitsch er født ca. 1800 i Benslehøj, Frederiks sogn, og han døde den 20. april 1847 samme
sted.

Johan er søn af Johannes Peter Bitsch og Eva Bertel.

Johan blev gift den 30. september 1820 i Frederiks med Maria Catharina Rischie, født ca. 1798 i Fre-
derikshede, Frederiks sogn, og hun døde d. 5. oktober 1878 hos datteren og svigersønnen i Sandkær-
gaarde, Frederiks sogn, og er datter af Johan Philipp Risch og Susanne Gamshornie.

Forlovere ved vielsen var J.M. Keller og Frederik Kradt, begge af Frederikshøj.

Johan Conrad Bitsch overtog i 1829 efter faderen fæstet på gård nr.16 i Benslehøj, som bestod af et stue-
hus på 10 fag og et udhus på 8 fag, et hartkorn på 1 td. 1 skp. 1 fjdkr. 2 5/16 alb. og en besætning vurderet
til 45 rdr. sølv.
Han drev nu gården indtil sin død, hvorefter den formentlig overtoges af sønnen Johannes, der i hvert fald
1858 nævnes som fæster her.

Familien fik 12 børn:
1. Eva Cathrine, født d. 1. december 1820 in Benslehøj, og døde d. 17 april 1876 i Trehuse og var gift in
    1843 med Philip Frederich Brauner.

2. Susanne Margrethe.

3. Johannes, født d. 13. januar 1824 in Benslehøj, og døde 09-07-1871, Frederiks. Han var gift med
    Anna C. Harritz.

4. Johan Philip, født d. 6. december 1825 in Benslehøj og døde d. 13. marts 1874.

5. Johan Conrad, født d. 1. marts 1828 in Benslehøj, og døde 25-12-1879 og var gift med Ane Rosine
    Breuner
.

6. Jacob, født d. 25. februar 1830 in Benslehøj.

7. Peder, født d. 2. oktober 1831 in Benslehøj og døde d. 17. juli 1894. Gift i 1862 med Ane Margrethe Hermann.

8. Maria Magdalena, født d. 29 januar 1834 in Benslehøjog var gift med Daniel Würtz

9. Marie Cathrine, født 21. august 1835 in Benslehøj og døde efter 1890. Hun var gift i 1857 med Peder Laursen.

10. Ellen Marie, født d. 24. pril 1838 in Benslehøj. Hun var gift med Johannes Lauth.

11. Daniel, født d. 19. juli 1840 in Benslehøj og døde d. 15. april 1914 in Iglsø. Han var gift in 1863 med Mette Jensen.

12. Johan Georg, født d. 14. december 1842 in Benslehøj

   Tibage til Indhold


IX. Daniel Bärthel
Daniel Bärthel er født ca. 1783 i kolonien Frederikshøj (Grønhøj), Frederiks sogn, og han døde den 4. april
1849 i Sandkærgaarde, Frederiks sogn.

Daniel er søn af Johann Jacob Bertel og Anna Cathrine Philbert.
Han blev gift før 1813 med Anne Margrete Risch, født ca. 1872 i kolonien Frederikshede (Havredal),
Frederiks sogn, og hun døde den 3. juli 1852 i Sandkærgaarde, og er datter af Philipp Risch og Christine
Keller.

Ægteparrets fødsel og vielse har ikke kunnet findes, da kirkebogen for Frederiks først begynder 1813.

Daniel overtog i 1801 efter faderen fæstet på den ene af de to Sandkærgaarde, som senere fik matrikel nr.
20, og som havde et hartkorn på 1 td. 1 skp. Samtidig hermed overtog Daniels broder Andreas den anden
Sandkærgaard, og den 27. april 1801 blev begge gårde af Viborgs amts branddirektør og to taksations-
mænd vurderet som følger:
"No. 7. En gaard paa Byens Mark el. Øster Frederikshøi, beboes af Daniel Baerdel, uden Matr. No.
a. Stuehuset i Sønder, 9 Fag, 9,1/2 alen dyb, deels Ege og deels Fyhr Undertømmer og Fyhr Overtømmer,
murede Vægge med brændte Steen, deels Straae og deels Lyngtag, til Stuer, Kamre og Kjøkken med
Lovt, Vinduer og Dørre, 2 Jernbelæggerkakkelovne, een skor-steen og en Bagerovn af vindtørrede Steen,
med Piben af brændte Steen samt en kobber-indmuret Kiedel paa en Tønde, taxeret a. Fag 30 Rdr., er 270
Rdr; ved dette Huuses væster Ende er bygt et Udskud til Svinestie, taxeret for 10 Rdr. I alt 280 Rdr.
b. det nordre Huus 11 Fag, 9,1/4 alen dyb, deels Ege og deels Fyhr Under - og Fyhr Over-tømmer, murede
Vægge, Lyngtag, til Lade og Stald, taxeret
a. Fag 20 Rdr., er 220 Rdr. - i alt 500 Rdr.
No. 8. En Gaard paa Byens Mark el. Østre Frederikshøi, beboes af Andreas Baerdel, uden Matr. No.
a. Stuehuset i sønder, 8 Fag, 9,1/4 alen dyb, deels Ege - deels Fyhr Undertømmer - og Fyhr Overtømmer,
murede Vægge, Staatag, til Stuer, Kamre og Kjøkken, med Lovt, Vinduer og Dørre, een Skorsten - og
bagerovn af vindtørrede Sten, med Piben af brændte Steen, taxeret a. Fag 30 Rdr. er 240 Rdr.
b. det nordre Huus, 10 Fag, 7,3/4 al. dyb deels Ege- og Fyhr Under - og Fyhr Overtømmer, murede
Vægge, deels Straa - og deels Lyngtag til Stald og Lade, taxeret a. Fag 22 Rdr., er 220 Rdr. - I alt 460 Rdr."

Daniel Bärthel drev nu gården indtil 1848, da han ifølge en afståelseskontrakt af 13. august afstod fæste til
sønnen Johan Georg.

Daniel Bärthel og Anne Magrete Risch havde i deres ægteskab børnene:

1. Marie Christine, født 1804, gift første gang 1828 med Philip Fr. Kradt, gift anden gang 1832 med
    Peter Besser.

2. Johan Philip, født 1806, gift første gang med Ane Nielsdatter, gift anden gang 1860 med Bodil
    Lauridsdatter
.

3. Johan Daniel, født 1810.

4. Anna Margrethe, født 1812, gift 1836 med Frederik Würtz.

5. Johan Jacob, født 28.03.1815.

6. Andreas, født 16.06.1817.

7. Johannes, født 26.02.1820.

8. Johan Georg.

   Tibage til Indhold


X. Johan Georg Bärthel
Johan Georg Bärthel er født d. 1. april 1823 i Sandkærgaarden, Frederiks sogn og han døde d. 15. februar
1892 samme sted.

Johan er søn af Daniel Bärthel og Anne Margrete Risch.
Han blev hjemmedøbt d. 1. april 1823, og faddere var husmand og væver Johan Georg Risch og dennes
hustru Anne Margrethe Christiansdatter fra Frederikshøj, gårdmand Johan Georg Maul, ligeledes fra
Frederikshøj, og gårdmand Johan Georg Bitsch fra Frederikshede.

                    
Susanne Margrete Bitsch

Johan blev gift d. 19. december 1844 i Frederiks med Susanne Margrethe Bitsch, født d. 6. februar
1822 i Benslehøj, Frederiks sogn, og hun døde d.12. april 1913 i Sandkærgaarden, og er datter af Johan
Conrad Bitsch
og Maria Catharina Rischie.

Hun ses at være blevet hjemmedøbt d. 7. februar 1822, og faddere var mormoderen Susanne Gamshornie,
morbroderen Johan Phillip Risch fra Frederikshede, gårdmand Thomas Bitsch fra Frederikshøj og gård-
mand Peter Cramer sen. fra Benslehøj.

Af folketællingen 1845 fremgår det, at Johan Georg Bärthel og hustru da opholdt sig hos hans forældre på
Sandkærgaard, som de derefter overtog fæste på i 1848, hvilket året efter bekræftedes med følgende
fæstebrev:

"Underskrevne Niels Christian Morville virkelig Kammerraad, Amtsforvalter over Wiborg Amt og
 Coloniforvalter paa Alhedens Colonier Gjør hermed vitterligt: At da Daniel Bärthel i Sandkjærgaarde eller
 Øster Frederikshøi ved Afstaaelsescontract af 13. August 1848, som in originali er dette Fæstebrev
 vedhæftet har afstaaet sin hidtil i Fæste havte Colonigaard i Sandkjærgaarde, hvilken Gaard i den nye
 Matricul er anført under No. 20b i Grønhøi med Gammelskat 7 Rdr. 66 skill. og nyt Hartkorn 1 Td. 1
 Skps. og 1/2 alb., til sin Søn Johan Georg Danielsen Bärthel, saa har jeg paa Embeds Vegne stedet, fæstet,
 ligesom jeg og herved steder og fæster til Johan Georg Danielsen Bärthel den af hans Fader sidst i fæste
 havte Gaard paa følgende Vilkaar nemlig:
1. Johan Georg Danielsen Bärthel og Hustru maae saa længe de leve, bruge og i Fæste beholde bemelte
    Colonigaard, hvis Bygninger bestaar af 8 Fag Vaaningshuus og 8 Fag Udhuus.
2. Gaardens Bygninger holder Fæsteren stedse i forsvarlig Stand og Jorderne dyrker og driver paa bedste
    Maade, Fæsteren bliver ansvarlig for Besætning og Inventarium eller samme Værdie 45 Rbd. Ved
    Gaarden holdes stedse saa meget Qvæg, især Køer, Stude og Faar, at samme ikke alene svarer til
    ovennævnte Værdi 45 Rdr., men ogsaa er tilstrækkelig til Gaardens Drivt. For øvrigt forpligtes Fæsteren
    til at beflitte sig paa Qvægtillægning til Avlingens Fremme.
3. Fæsteren er forpligtet til, lige med de øvrige Fæstere at holde Byens Brønd i forsvarlig Stand.
4. Til rette Forfaldstider udreder Fæsteren alle af Gaarden og dens Ejendom gaaende Skatter og Afgifter
    samt hvad videre der af samme skal svares i Overensstemmelse med det kgl. Rentekammers Skrivelse af
    23. Oktbr. 1802 og den kgl. Resolution af 16. marts 1796.
5. Fæsteren er forpligtet til at underkaste sig alle de bestemmelser, som ved bemeldte Resolution enten
    allerede eller som Følger deraf herefter maatte blive fastsatte ved Alhedens Colonisteders Overdragelse
    til fuldkommen Ejendom i sin Tid.
6. Gaardens bygninger er Fæsteren forbunden til stedse at holde forsikret i Landets alm. Brandkasse.
7. Gaarden og dens Ejendomme er Fæsteren berettiget til at afstaa til hvem han vil, naar blot den til hvem
    Afstaaelsen sker, er duelig til at forestaae og drive Gaarden, dog bliver saadan Afstaaelse paa Amtets
    Approbation, der reserveres forinden nyt Fæstebrev udstedes.
8. Fæsteren er iflg. Fr. af 8. Juni 1787 forpligtet til at vise sine foresatte Hørighed og Lydighed og i enhver
    Henseende at efterkomme sine Forpligtelser samt at holde sig hans Majestæts Love og Anordninger
    efterrettelig, Alt under dette Fæstes Forbrydelse og Tab.

 Note: At der til Dato ikke er nogen Gaard eller noget Sted fæste ledigt paa Alhedens Colonier, bliver her-
 ved iflg. Forordningen af 9. Febr. 1820 paragr. 7 attesteret.
       Wiborg Amtsstue d. 6te Februar 1850.
            Morville."









Til Bekræftelse under min Haand og Embedssegl.
Wiborg Amtsstue den 26. Februar 1849.
Morville.

Ligelydende Originalfæstebrev modtaget og
forbinder jeg mig herved til at efterkomme, de
mig herved paalagte Pligter i enhver Henseende.
Skrevet paa Wiborg Amtsstue den 6te Febr. 1849.
J.D.G. Berthel.









Johan Georg Bärthel drev fødegården, den ene af de to Sandkærgaarde, indtil 1886, da den afstodes til
sønnen Daniel.

Johan Georg Bärtel og Susanne Margrethe Bitsch havde i deres ægteskab børnene:

1. Daniel*.

2. Ane Margrethe*, født 17.02.1848, Skærgaarde og døde 05.09.1941.

3. Marie Cathrine, født 13.05.1850, død 21.03.1853.

4. Marie Christine, født 21.06.1852, død 14.03.1859.

5. Conradt, født 17.02.1854, død 27.06.1857.

6. Johan Georg*, født 16.10.1856, død 07.08.1905.

7. Marie Cathrine, født 06.07.1859, død 20.10.1867.

8. Marie Christine, født 24.09.1862, død 24.04.1865.

9. Susanne Margrethe, født 08.04.1865, død 12.11.1867.

Det var endnu på den tid almindeligt, at børn som døde som små, men som regel kort efter fødselen.
Det kan derfor undre, at ægteparret mistede i alt 6 af deres 9 børn, skønt de 4 heraf nåede en alder på fra
tre til ni år.
De 3* børn, der blev voksne, og deres efterkommere er nærmere behandlet i bogens andet afsnit.

Note: Jeg har for denne gengivelse af bogen dog kun beskæftiget mig med sønnen Daniel som der også
henvises til. JB.

   Tibage til Indhold


XI. Daniel Berdel
Daniel Berdel er født d. 23. februar 1845 i Sandkærgaarde, Frederiks sogn og døde samme sted
d. 7.august 1924.



Sandkærgaarden laden, som foreningen "Kartoffeltyskerne" gerne set bevaret og flyttes til Frilandsmuseum.
Grunden til denne flytning ud over dens rent kultorhistoriske betydning som den sidst bevarede kartoffeltyskerbygning.
Ladens usædvanlige forhøjede midterparti har næppe vaelig;ret en vognport- men hemsen inden i laden har formodentlig gjort
det muligt at læsse høsten direkte ind på loftet fra vognlæs og dermed lette arbejdet.
Noget af det oprindelige stengulv er bevaringsværdigt, ligesom noget af murenes tegl og dele af bindingsværket og bjælkerne.
Det vil dog ved en genopførelse være behov for at supplere med nyt materiale i lighed med alle huse der står på frilandsmuseer.


Daniel er søn af Johan Georg Bärtel og Susanne Margrethe Bitsch.

Han blev gift første gang d. 6. december 1870 i Frederiks med Bodil Marie Laustsen, født d. 12. februar
1853 i Frederikshøj Dal, Frederiks sogn, som datter af husmand Laust Christensen (Pisselhøj) og hustru
Bodil Kristine Jensdatter, og hun døde d. 28. januar 1889 i Sandkærgaarde.
I dette ægteskab fik han 15 børn (en del dødfødte og kortlevende)
(NB. Sidste barn i dette ægteskab var en dødfødt pige d. 25. januar 1889. JB)

Han blev gift anden gang d. 7. januar 1890 i Frederiks med Ane Cathrine Jensen, født d. 22. maj 1869 i
Knudsgaardhede, Daubjerg sogn, som datter af husmand Niels Jensen Dahl og hustru Ane Marie Jacobsen,
og døde d. 19. juli 1900 i Sandkærgaarde.
I dette ægteskab fik han 6 børn bl.a. Ane Marie Danie Bertel
(NB: Sidste barn i dette ægteskab var en dødfødt pige d. 18. juli 1900. JB)

Han blev gift tredje gang d. 30. juli 1901 i Frederiks med Eva Katrine Lauth, født d. 25. august 1874 i
Frederikshøj, Frederiks sogn, som datter af gårdejer Frederik Lauth og hustru Anna Margrete Dørr.
I dette ægteskab fik han 8 børn.

Daniel Berdel drev i nogle år en ejendom i Ll. Kongenshus. I 1886 overtog han føde-hjemmet i Sandkær-
gaarde, som han drev til sin død, hvorpå gården blev overtaget af sønnen Johan Georg. Johan Georg er
hans ældste søn og fra første ægteskab.

   Tibage til Indhold


XII. Elias Marinus Olesen
Elias Marinus Olesen er født d. 14. februar 1884 i Hvidbjerg og døde d. 24. december 1969 i Alderslyst
ved Silkeborg, han er søn af Mads Olesen og Ane Dorthea Christensen.

Han giftede sig med Ane Marie Danie Bertel født d. 19. oktober 1890 i Sandkærgaarde, Frederiks sogn,
og datter af Daniel Berdel og Ane Cathrine Jensen.
Ane Marie Danie Bertel døde d. 27. december 1974 i Alderslyst ved Silkeborg.

Ægteparret fik 6 børn:

1. Arne Olesen
    Født 20.06.1910 og døde 18.10.1935.
    Han var gift med Gunhild Bach Jensen, født 25.06.1913 og døde 18.10.1935.
    Familien fik 1 barn:
    1.1. Rosa Ella Irena Marie Olesen, hun var gift 30.07.1982 med Oluf Perhson, født
           16.07.1923 in Horsens, og døde 10.10.2002.

2. Gunnar Olesen
    Født 15.07.1916 in Daubjerg og døde in 1992.
    Han var gift 29.05.1937 in Silkeborg med Ingeborg Virgy Elvira, født 26.09.1915 in
    Frederiksdal og døde ?
    Familien fik 3 børn:
    2.1. Henny Olesen, hun var gift med Harald Kristensen.
           Familien fik 3 børn:
           2.1.1. Lene Susanne Kristensen.
           2.1.2. Helle Kristensen.
           2.1.3. Asbjørn Kristensen er gift med Mette Kristensen.
                    Familien fik 1 barn:
                    2.1.3.1. Mikkel Kristensen
    2.2. Gurli Olesen, hun var gift med Asger Mikkelsen, født 05.10.1933 in Termestrup og døde
           28.07.1987 in Horsens.
           Familien fik 2 børn:
           2.2.1. Dorte Mikkelsen, hun er gift med Jørgen Pedersen.
                     Familien fik 2 børn:
                     2.2.1.1. Jonas Pedersen.
                     2.2.1.2. Lukas Pedersen.
           2.2.2. Allan Mikkelsen.

3. Aage Dahlgaard Olesen.

4. Mandrup Christen Olesen
    Født 12.04.1921 in Daubjerg og døde 20.08.2001.
    Han var gift 11.10.1942 in Vammen med Erna Margrethe Nielsen, født 23.11.1922 in Vammen
    og hun døde 1.11.1963 in Holbæk.
    Familien fik 4 børn:
    4.1. Bjarne Ib Olesen, han er gift med Birthe Toustrup.
           Familien fik 3 børn:
           4.1.1. Mette Margrethe Olesen, hun er gift med Stig Alstrup Nielsen.
                     Familien fik 2 børn:
                     4.1.1.1. Mathilde Toustrup Nielsen.
                     4.1.1.2. Jeppe Toustrup Nielsen.
           4.1.2. Anne Birgite Olesen.
           4.1.3. Thomas Toustrup Olesen.
    4.2. Bruno Ole Olesen, han er gift med Ilse Kellbjerg Nielsen.
           Familien fikt 2 børn:
           4.2.1. Jacob Olesen.
ø            4.2.2. Morten Olesen, han er gift med Anja Steffansen.
                     Familien fik 1 barn:
                     4.2.2.1. Marcus Torp Olesen.
    4.3. Jan Erik Olesen, han er gift med Susanne Johansen.
           Familien fik 1 barn:
           4.3.1. Mads Marinus Mandrup Olesen.
    4.4. Chris Olesen, han er gift med Yvonne Suaning Jakobsen.
           Familien fik 2 børn:
           4.4.1. Martin Mandrup Olsen.
           4.4.2. Marlene Suaninig Olesen.

5. Anna Magdalene Olesen
    Født 15.05.1924 in Silkeborg og døde 31.03.1986 in Günthersblum, Germany.
    Hun var in 1946 gift med Georg Fretter født 11.11.1921 in Günthersblum, og døde 22.09.1972
    in Günthersblum.
    Familien fik 2 børn.
    5.1. Raimund Fretter, han er gift med Hiltrud Bihn
           Familien fik 1 barn:
           5.1.1. Henning Fretter.
    5.2. Annemie Fretter, hun er gift med Reinhold Zimmemr.
           Familien fik 2 børn:
           5.2.1. Jörg Zimmer.
           5.2.2. Henrik Zimmer.

6. Maja Irena Olesen
    Født 20.08.1929 in Alderslyst og døde in Næstved, hun var gift 31.07.1948 in Alderslyst med
    Poul Hansen, født 21.06.1926 in Silkeborg og døde 08.07.2004 in København.
    Familien fik 2 børn:
    6.1. Anders Bloch Hansen, han er gift med Susanne Juul.
           Familien fik 2 børn:
           6.1.1. Stine Juul Hansen.
           6.1.2. Rasmus Juul Hansen.
    6.2. Henrik Bloch Hansen.

   Tibage til Indhold


XIII. Aage Dahlgaard Olesen
Aage Dahlgaard Olesen er født d. 16. januar 1919 i Daugbjerg og døde d. 24. august 2000 i Hørsholm.

Aage er søn af Elias Marinus Olesen og Ane Marie Danie Bertel.

Aage gik i skole i Silkeborg og Knudsgaard. Han var beskæftiget som landbrugsmedhjælper forskellige
steder og aftjente sin værnepligt i 1939 i Randers.
Herefter købte han en ejendom i Linaa, som han havde i 2 år. Siden 1954 har han været beskæftiget på den
militære klædefabrik i Hørsholm. Hvor han er udlært som tømrer.

Aage giftede sig d. 29. juni 1941 i Lemming med Andrea Jensine Pedersen.

Andrea Jensine Pedersen er født d. 5. september 1922 i Lemming og datter af gårdejer Ansgar Pedersen
og Sofie Lassen og døde d. 9. juni 1996 i Hørsholm.

Andrea gik i skole i Lemming. Hun lærte husgerning og tjente ved dette i forskellige pladser indtil giftermålet.

Ægteparet fik 6 børn:

1. Tonny.

2. Asger Preben.
    Preben gift 03.09.1966 in Rønne med Hanne Lise Lund, født 13.05.1942 in København,
    og døde 07.10.2008 in Rønne, han var datter af Jacob A. Lund og Anne Marie Pedersen.

    Familien fik 2 børn:
    2.1. Claus, han er gift med Stine Heje.
           Familien fik 2 børn:
            2.1.1. Lucas Olesen.
            2.1.2. Sara Olesen.

    2.2. Susanne, hun er gift med Frank Larsen.
           Familien fik 3 børn:
           2.2.1. Amalie Larsen.
           2.2.2. Camille Larsen.
           2.2.3. Cecilie Larsen.

3. Erik Steen.
    Erik har været gift med Anna Maanson
    Familien fik 2 børn:
    3.1. Pia Dahlgaard Olesen, født 03.02.1974 in København og døde 20.04.2013 in Gladsaxe.
    3.2. Henrik Dahlgaard Olesen.

4. Poul Verner.
    Poul er gift med Kirsten Gjessing, datter af Kai Erik Gjessing og Elly Hansen.
    Familien fik 1 barn:
    4.1. Berit Gjessing Olesen, hun er gift med Jørgen Hallengren.
           Familien fik 2 børn:
           4.1.1. Martin Gjessing Hallengren.
           4.1.2. Thomas Gjessing Hallengren.

5. Lis Ingrid,

6. Kirsten Birthe.
    Birthe er gift med Erik Bartholdy Mathiesen, søn af Svend Åge Mathiesen og Gertud Marie
    Bartholdy Pedersen
    Familien fik 2 børn:
     6.1. Karin Bartholdy Mathiesen, hun er gift med Jesper Hansen.
            Familien fik 2 børn:
            6.1.1. Andrea Bartholdy Hansen.
            6.1.2. Oscar Bartholdy Hansen.
     6.2. Dorthe Bartoldy Mathiesen.

   Tibage til Indhold


XIV. Lis Ingrid Dahlgaard Olesen .
Hun giftede sig i 1996 med Jacob (Jaap) Bezemer født i Deventer (Holland).

Lis er således forbindelse mellem Olesen og Bezemer familie.

Lis har en datter.

1. Marianne.
    Marianne er gift med Benjamin David Peretz.
    Familien har 2 børn:

    1.1. Gustav Elias Dahlgaard Peretz.
    1.2. Mille Marie Dahlgaard Peretz.


   Tibage til Indhold